Ingredienser
500 g broccoli, delt i små buketter
2 spsk. olivenolie
1 spsk. finthakket hvidløg
Et nip finthakkede chiliflager
1 rød peberfrugt, uden kerner og skåret i tern
Salt
1 spsk. citronsaft
2 tsk. reven skal af usprøjtet citron
1 håndfuld basilikum, finthakket
Sådan gør du
Bring vand i kog i en stor gryde, og blancher broccolien ½ minut.
Hæld vandet fra, og overhæld broccolien med koldt vand, så kogningen stopper, og broccolien beholder sin fine, grønne farve.
Varm olien på en pande tilsæt hvidløg og chiliflager, og sauter ½ minut.
Tilsæt peberfrugt og et nip salt, og sauter yderligere et minut.
Kom broccoli ved, og sauter 2 minutter.
Vend forsigtigt citronsaft og skal i sammen med basilikum, og server med det samme.