4 personer
DET SKAL DU BRUGE
1 stk. Kalveinderlår, 800 – 1000 g af dansk kalv
2 spsk. Stokes mayonnaise
2 små glas kapers
1 ds. tun i olie
Salt
Peber
1 bdt. bredbladet persille
1 lille glas ansjoser
1 økologisk citron
Vindruekerneolie
SÅDAN GØR DU
Du starter med at grille dit kalveinderlår under låg i en times tid, til den har en kernetemperatur på 56o grader. Det er vigtigt, at den får lov til at trække i 20-25 minutter, når den er færdig.
Fritér dine kapers, og læg dem på en serviet, så fedtet kan dryppe af. Blend tun og mayonnaise med salt og peber. Konsistensen skal være jævn og cremet. Hak lidt frisk persille og skær kalveinderlåret i helt tynde skiver.
Anret kødet på et fad og fordel tuncremen henover. Pynt med de friterede kapers, ansjoser og den friskhakkede persille. Til sidst river du lidt økologisk citronskal over retten, det giver en dejlig syre til den fede tuncreme. Krydr med salt, peber og et strejf af olivenolie.
Hertil anbefaler vi: Herslev Pale Ale
Velbekomme!