(4 personer)
Ingredienser:
6 skiver bacon, ristet sprød i ovnen eller på panden
2 kyllingebryster, kogte eller stegte og skåret i tynde skiver
Romainesalat
6 tortilla
25 g parmesanost, høvlet med en kartoffelskræller
Dressing
1 pasteuriseret æggeblomme
1 spsk. citronsaft
1 spsk. Worcester-sauce
1½ dl rapsolie
25 g parmesanost, reven
Kværnet salt og peber
Sådan gør du
Dressing: pisk æggeblommen med citronsaft og Worcester-sauce.
Tilsæt langsomt olien i en tynd stråle.
Start med lidt og øg mængden, når konsistensen bliver mayonnaise-agtig.
Rør reven parmesan i og krydr med salt og peber.
Smør dressingen på tortillaerne og fordel salat, kylling og bacon over.
Drys med høvlet parmesan og rul tortillaerne sammen og pak dem i madpapir.