Gammeldags æblekage

Ingredienser

(4-6 personer)
Æblemos:
800 g æbler, skrællede og skåret i små tern
150 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
½ dl vand
Kagerasp:
50 g smør
100 g rasp
50 g rørsukker
Flødeskum:
2 dl piskefløde
1 teskefuld vaniljesukker

Sådan gør du

Kagerasp: smelt smørret på en pande, og tilsæt både rasp og rørsukker. Rør forsigtigt i blandingen mens den ristes sprød, og sæt den til side.
Æblemos: kom æblerne i en gryde med en smule vand, og kog det op. Tilsæt sukker og vaniljesukker, og kog æblemosen helt mør – i alt 10-15 minutter. Stil æblemosen til afkøling, og lad den blive helt kold.
Pisk fløden til flødeskum, og smag den til med vaniljesukker (det giver flødeskummet lidt sødme, men også lidt vaniljesmag).
Saml æblekagen i en glasskål – kagen skal samles forsigtigt, så de enkelte lag ikke flyder sammen: fordel halvdelen af kageraspen i bunden, dernæst æblemosen, og oven på mosen kommes resten af raspen (måske der er til to lag). Fordel flødeskummet på toppen.

Udskriv opskrift