Ingredienser
1 svinemørbrad, af ca 600 g
1 salsiccia pølse klassik eller chili
1 løg
4 cm frisk ingefær
2 store spsk karry, gerne madras karry
1 dåse flåede tomater, 400 g
1 dåse kokosmælk, 400 ml
1 dl vand
1 dl røde linser
1 squash
1 chili
1 dåse kikærter, drænet vægt 240 g
salt, peber, olivenolie og citron
servering: perlebyg, ris eller naanbrød ELLER
måske kartoffelmos
Sådan gør du
Start med at afpudse din svinemørbrad med en skarp kniv, så sener og det værste fedt skæres væk.
Skær derefter kødet i mundrette tern.
Varm en stor gryde op til høj varme, sammen med salsiccia pølsen. Pølsen tages ud af skindet og steges
som småkød.
Tilsæt 1 spsk olivenolie og brun halvdelen af mørbrad-kødet et minut eller to, så det får farve på alle sider.
Tag kødet af og gør det samme med den anden halvdel af kødet. Tag også det kød op af gryden.
Skræl løg og ingefær, hak begge dele fint og kom det
op i den tomme gryde sammen med karry.
Rist det af ved middelhøj varme i et par minutter, kom kødet tilbage i gryden og tilsæt så dåsetomater, kokosmælk og vand.
Kom låg på og lad det simre i 10 minutter.
Tilsæt linser og lad det simre videre i 15 minutter.
Skær chili i fine skiver og squash i tern og kom det i
gryden sammen med kikærter (drænet).
Smag til med salt, peber og lidt citronsaft, og lad det
hele simre færdigt i 5-10 minutter.
Server gerne med perlebyg (alternativt ris) eller naanbrød.