Kylling m/citron & oliven

Ingredienser

1 stor (ca. 1½ kg) kylling, delt i 8 stykker
2-3 spsk. olivenolie
2 løg, skåret i tynde skiver
1 usprøjtet citron, skåret i skiver
3 fed hvidløg, hakkede
150 g grønne oliven
3 dl vand
2 spsk. stødt spidskommen
2 tsk. stødt koriander
Kværnet salt og peber
4-5 dl græsk yoghurt
1 stor håndfuld bredbladet persille, hakket

Sådan gør du

Varm olien og brun kyllingestykkerne i en stor sauterpande eller gryde. Når kyllingen er brunet, tilsættes løg, citron og hvidløg, og det hele sauterer ca. 5 minutter. Tilsæt derefter oliven, vand, spidskommen, koriander, salt og peber.
Dæmp varmen og lad det hele simre under låg i ca. 45 minutter – kyllingestykkerne vendes efter 30 minutter.
Sluk for varmen, kom yoghurt og persille i retten og vend det rundt, og smag til med salt og peber. Retten kan serveres med løse ris, bulgur eller lækkert brød.

 

Udskriv opskrift