Ingredienser
1 tunbøf på ca. 400 gram, skåret i skiver på 3-4 cm
2 spsk. sesamfrø, evt. en blanding af sorte og hvide
1 mango, uden skræl og kødet skæres i tern
½-1 potte/pakke koriander, grofthakket
2-3 forårsløg, i tynde skiver
2 håndfulde blandede salatblade
3 spsk. shoyu/sojasauce
3 spsk. sesamolie
Saft af 1 lime
Sådan gør du
Vend tunskiverne i sesamfrø, og lynsteg i olie på en varm pande ca. 10 sekunder på alle sider.
Skær den stegte tun i tynde skiver.
Læg salatblade på et fad og vend forsigtigt med mangotern, koriander og forårsløg. Fordel tunen ovenpå.
Bland soja, sesamolie og limesaft sammen, og dryp dressingen over salaten lige før serveringen.