Ingredienser
(4 personer)
500 g hakket oksekød
50 g fetaost, groft smuldret
1½ tsk. salt
Kværnet peber
1 spsk. tørret oregano
2-3 fed hvidløg, pressede
1 håndfuld bredbladet persille, hakket
1 lille håndfuld frisk mynte, hakket
Tzatziki
5 dl græsk yoghurt
2 agurker, halverede på langs og kernerne skrabes ud med en teske
2-3 fed hvidløg, pressede
2 spsk. olivenolie
Kværnet salt og peber
Kartofler med fetaost
1 kg kartofler, skåret i både
2 spsk. olivenolie
Salt
1 spsk. tørret oregano
100 g fetaost
50 g rucolasalat
Sådan gør du
Kom kødet i en skål, og tilsæt fetaost, salt, peber og oregano.
Rør hvidløg og krydderurter i farsen, og rør det hele godt sammen, og stil farsen i køleskabet mindst ½ time.
Tril derefter små kødboller af farsen, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Kødbollerne bages i en 200° varm ovn ca. 15 minutter, til de lige netop er gennemstegte.
Tzatziki:
Agurkerne rives groft, vendes med salt og trækker 5-10 minutter.
Herefter dryppes de af gennem en sigte, og al væde trykkes og vrides godt fra.
Rør agurken med yoghurt og smag til med hvidløg, salt, peber og olivenolie.
Kartofler:
Vend kartoffelbådene med olie, salt og oregano på en bageplade med bagepapir.
Sæt pladen i en 200° varm ovn og bag kartoflerne ca. ½ time.
Tag pladen ud og smuldr fetaosten over kartoflerne.
Sæt pladen i ovnen yderligere 10 minutter, til fetaosten er gylden.
Læg rucolasalaten på et fad og fordel kartoflerne over.