Porchetta med salsa verde og bagt blomkål

Ingredienser

1 kg porchetta
½ dl hakket persille
1 finthakket skalotteløg
1 spsk hakket kapers
4 finthakkede små drueagurker
1 spsk olivenolie
1 spsk citronsaft
2 små blomkål Olivenolie
2-3 tsk honning
Revet citronskal
Salt, peber

Sådan gør du

Gnid rigelige mængder salt ned i sværen. Hvis du har et rotisserie, monterer du dette på kødet. Ellers lægger du din steg på grillristen eller i ovnen. Steg ved høj varme (ca. 250 grader) i 15 minutter. Skru herefter ned til 140 grader, og steg i ca. 3 timer på indirekte varme (til kødet har en kernetemperatur på ca. 72 grader). Mens porchettaen hygger sig, vil jeg anbefale jævnligt (et par gange i timen) at pensle lidt god mørk ale på porchettaen. Hvis sværene ikke er sprøde, så skru godt op for varmen til sidst, og hold skarpt øje med stegen – for det går stærkt. Lad stegen hvile i 15-20 minutter under et viskestykke – du vil opleve, at dine næsten sprøde svær bliver helt perfekte i hviletiden. Bland persille, skalotteløg, kapers og de små drueagurker. Dryp med olivenolie og citronsaft, vend det hele sammen og smag til med salt og peber.. Skær blomkålen i tykke skiver på tværs, blanchér dem 2 min. i letsaltet vand og læg dem på en bageplade med bagepapir.. Pensl med olivenolie, dryp med honning og krydr med citronskal, salt og peber. Bag blomkålen i ovnen mens kødet hviler ca. 8 min. til de er gyldne. Dryp med lidt af salsaen. Skær kødet i skiver og servér med bagt blomkål og resten af salsaen. Server med brød eller kartofler – Velbekomme.

Udskriv opskrift