(4 pers)
Ingredienser
200 g linser, belugalinser eller grønne Puy linser, skyllede
1 stort løg, hakket
4 fed hvidløg, hakkede
1 rød chili, uden kerner og hakket
1 bakke koriander, hakket
2 spsk. kokosolie eller olivenolie
1 blomkålshoved, delt i små buketter og stokken skæres i små tern
2 røde peberfrugter, uden kerner og skåret i små tern
2-3 dl kokosmælk
Salt
50 g rosiner
1 spsk. Garam Masala, fx fra Mill&Mortar
Saft af 1 lime
50 g saltede, ristede cashewnødder
Fremgangsmåde
Kom linserne i en gryde med vand, så det dækker godt og vel og kog linserne ca. 20 minutter, til de lige netop er møre.
Imens tilberedes currien: varm olien i en gryde og svits løg, hvidløg, chili og halvdelen af korianderen, til løgene er bløde.
Kom blomkål, peberfrugt og kokosmælk i gryden og krydr med salt.
Lad det hele simre ca. 5 minutter og tilsæt så rosiner, garam masala og saft af ½ lime.
Smag til med mere limesaft, måske mere garam masala og eventuelt salt.
Retten drysses med resten af korianderen og cashewnødder.
De kogte linser serveres i en skål for sig.