Indisk vegetarisk dahl med spinat og tomater

(4 pers)

Ingredienser

300 g røde linser
1bakke frisk koriander, stilkene hakkes fint, bladene hakkes groft
Salt
4 dl (1 dåse) kokosmælk
400 g (1 dåse) flåede tomater, hakkede
3 spsk. olivenolie
1 tsk. garam masala
1 tsk. sennepsfrø
½ rød chili, uden kerner og finthakket
150-200 g babyspinat
2 forårsløg, finthakkede

Fremgangsmåde

Kom linser i en stor gryde sammen med korianderstilkene og ½ tsk. salt.

Tilsæt kokosmælken og 6 dl vand og varm det op, så det står og simre 30 minutter, mens du rører af og til – og efter 10 minutter tilsættes de flåede tomater.

Efter 30 minutter er blandingen tyk og cremet – hvis den er for tyk, tilsættes lidt mere vand.

Varm olie på en pande og tilsæt garam masala, sennepsfrø og chili og lad krydderierne stå et minut ved lav varme.

Tag dem af panden og rør dem i linserne.
Vend spinaten i og smag til med salt.

Drys med korianderblade og server retten med ris eller naan brød og limebåde.

Udskriv opskrift