(4 pers)
Ingredienser
500-600 skinkekød eller kyllingekød, skåret i strimler
1 porre, i skiver
2 gulerødder, i tynde stave
1 rød peberfrugt, i små tern
1 løg, hakket
2-3 spsk. karry
2-3 spsk. mel
3 spsk. olivenolie
25 g smør
3 dl grønsagsbouillon, fx Compagnie Nature
1 dåse palmemarv, væden hældes fra
Kværnet salt og peber
Små skåle:
Løse ris
Mangochutney
Ristet kokosmel
Hakket syltet agurk
Hakket syltet rødbede
Syltet ingefær
Hakket hårdkogt æg
Sojasauce
Popcakes – kager på pind:
100 g mandler
Ca. 65 g dadler uden sten
½ lille banan, moses
Reven skal fra ½ usprøjtet appelsin
1 spsk. smeltet kokosolie
½ tsk. vaniljesukker
1½ spsk. kakao
Overtræk og pynt:
50 g mørk chokolade
Kokosmel eller hakkede gojibær
12 træpinde
Fremgangsmåde
Varm olie og smør i en gryde og svits karryen heri.
Vend kødet i mel og brun det i gryden.
Tilsæt porre, gulerødder, peberfrugt og løg og lad det snurrer nogle minutter.
Kom bouillon i gryden og krydr med salt og peber.
Lad retten snurre 20-30 minutter afhængigt af hvilket kød det er (kylling skal have kortest tid).
Skær palmemarven i 1 cm tykke skiver og lad dem varme med til sidst.
Smag retten til og server den sammen med de små skåle.
Popcakes – kager på pind:
Hak mandlerne meget fint i en foodprocessor og kør herefter alle ingredienserne sammen til en dej.
Er dejen for klæg, så sæt den i køleskabet, til den bliver mere fast.
Form dejen til 12 kugler, der sættes på toppen af de 12 pinde.
Læg dem i fryseren mindst 2 timer, til de bliver hårde.
Dyp dem i smeltet chokolade og pynt dem med kokos eller gojibær og lad chokoladen stivne.
Sæt pindene i et højt glas ved serveringen.