Appelsindessert m/råcreme

(4 pers)

 

Ingredienser

4-6 appelsiner, skrællet, så der ikke er noget hvidt tilbage
1-2 spsk. appelsinlikør
1 pasteuriseret æggeblomme
1 spsk. sukker
2 dl piskefløde
Kornene fra ½-1 vaniljestang
6-8 makroner
Citronmelisse til pynt

Fremgangsmåde

Skær appelsinerne i fileter (undgå hinderne) med en kniv og vend dem i likøren.

Rør æggeblommen med sukker.

Pisk fløden til skum og vend æggeblandingen i og smag til med vanilje.

Knus makronerne og fordel dem i 4 dessertskåle.

Fordel appelsinfileterne over, dernæst cremen og pynt med citronmelisse.

Udskriv opskrift