Ingredienser
1 hokkaidogræskar (ca. 700 g), halveret og uden kerner
2 spsk. olivenolie
1 spsk. flydende honning
Kværnet salt og peber
1 god håndfuld græskarkerner
100 g fetaost
100 g babyspinat
Fremgangsmåde
Skær græskarstykkerne ud i skiver 1½ cm tykke, halver hvert stykke, og læg dem på en bageplade med bagepapir – i ét lag.
Rør olie, honning, salt og peber sammen og pensl græskarstykkerne.
Kom pladen i en 225° varm ovn og bag dem ca. 15 minutter.
Lige inden de er færdige, drysses med græskarkerner, som bager med de sidste par minutter, til kernerne er sprøde.
Fordel spinaten på et fad, læg de lune græskarstykker over, og drys med smuldret fetaost.