BURGERS & SLIDERS

Stort set alle elsker burgere – og i de seneste år er også den lille udgave af burgeren, kaldet en slider, blevet vældig populær. Måske forbindes burgeren med fastfood eller junkfood, men den kan sagtens blive et nærende og fyldgyldigt måltid afhængigt af, hvilke råvarer den tilberedes af. Det hele begyndte i det nittende århundrede, hvor tyske immigranter bragte et ret kaldet Hamburg Style Oksekød til USA. Hamburger er opkaldt efter byen Hamburg i Tyskland. Retten var et råt, hakket stykke oksekød og menes at være forfader til den moderne hamburger.

Historien siger, at den første hamburger blev serveret i 1904 til verdensudstillingen i St. Louis. Denne sandwich blev tilberedt af krebinetter af hakket oksekød på rulle. I Danmark blev burgeren udbredt i 1980´erne– tidligere var det den nært beslægtede bøfsandwich, der var mest udbredt.

I dag serveres burgere på hverdagsaftener, til grillaftener, på restauranter eller derhjemme eller den spises mod tømmermænd.

Burgeren lægges sammen med salat, ristede eller rå løg eller syltede rødløg, syltede agurker, tomat, ost, sprød bacon og forskellige saucer, mayonnaise eller ketchup. Burgeren kan have forskellige landes islæt fx en italiensk burger med bagte tomater, rucolasalat og mozzarella. Eller en græsk inspireret burger med lammekød, fetaost og tzatziki. Den kan også være inspireret af det japanske køkken og lagt sammen med soja-ingefærmarineret stegt kylling, sesam, og wasabi. I Mexico lægges bøffen sammen med guacamole og tomatsalsa og i Australien med spejlæg, røget BBQ-sauce og stegte løg.

Det er meget individuelt, hvilke drikkevarer der skal serveres, om det er øl, vin, vand eller på amerikansk vis med en milkshake.

Sliders er et amerikansk begreb for små burgere serveret med forskelligt fyld. Man får typisk tre sliders ad gangen som en lille menu. Historien fortæller, at sliders oprindeligt blev opfundet på de amerikanske krigsskibe, og navnet kom af, at de små burgere ”slidede” rundt, når der var høj bølgegang. De fine, små slidere er perfekte at servere for venner, til grillaften eller børnefødselsdag, hvor børn med garanti vil syntes, de små burgere er sjove og nemme at spise. Du kan variere de små burgere i det uendelige, enten som små klassiske burgere i miniformat eller fyldt med pulled pork, pulles chicken, tunbøf eller måske med en portobello svamp vegetarisk fyld.

Sliders er i princippet bare små udgaver af den klassiske burger. Fordelen ved størrelsen er, at man kan spise flere og størrelsen gør, at hele konstellationen ikke så let skrider fra hinanden.

Sliders kan fx være med fyld af:

  • Oksebøf, rucolasalat, chilimayonnaise og syltede rødløg
  • Tunbøf eller måske en Thai-inspireret fiskefrikadelle, koriander og citronmayonnaise
  • Vegetarisk bøf af kikærter, syltede agurker, krølsalat og krydderurtemayonnaise
  • Stegte svampe, forskellige slags oste og trøffelmayonnaise

Få gode råd om ingredienser samt opskrifter på forskellige burgere og sliders HER!

JORDSKOK

Selv om jordskokker ikke er en udpræget forårsspise, så kan de, med deres sprødhed lede tanken hen på, at det snart er forår. De er skæve og ofte knudrede og måske lidt besværlige at gøre rene, men gør man sig ulejligheden, så venter der en næringsrig og smagsfuld oplevelse.
Oftest er det kun nødvendigt at skrubbe jordskokkerne før brug. Hvis de skal koges, skal de være hele. Til ovnbagning og stegning skæres de ud i ensartede stykker. De smager sprødt og nøddeagtigt og er samtidig rige på sukkerstoffet inulin, der giver dem sødme. Inulin er mad for en god tarmflora. Hvis man har en ubalanceret tarmflora, kan man opleve at jordskokker giver luft i maven og oppustethed.

Jordskokker er nemme at tilberede som suppe, som rå i salater eller tilberedt og brugt som tilbehør. Det kan gøres enkelt ved at skære jordskokkerne i mindre stykker og sauterer dem i olivenolie på en pande, og drysse med dild eller persille – eller de kan bruges rå i salater, hvor de skæres i meget tynde skiver og blandes med æble, bladselleri og nødder.

Du kan nemt tilberede chips af jordskokker: 4 jordskokker, skæres super tyndt på et mandolinjern på den lange led (eventuelle knolde skæres af). Bland 3 spsk. olivenolie og 2 spsk. vand i en skål og dyp jordskokskiverne deri. Fordel skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir, drys med 1 tsk. havesalt og bag dem i en 125° varm ovn ca. 1 time.

MAJROE

Det er måske lige det tidligste, men majroen er bare så delikat, når den kommer, og vidner om at foråret er på vej. Den hører til Brassicafamilien, på dansk Korsblomstfamilien, og er dermed en af de meget sunde grønsager. Majroen kaldes også hvidroe, haveroe eller turnips.

Majroer er smukke med deres hvid-lyslilla farve. Den hvide farve stammer fra den del af roden, der vokser under jordoverfladen, den lyslilla vokser over jorden. Majroer stammer egentligt fra vilde kålarter, der voksede som ukrudt i antikkens verden, og er allerede omtalt af forfattere i datidens Grækenland.
De majroer, der er om foråret, skal helst ikke være mere end 5-7 cm i diameter, så er de fine at spise som rå revne – eller de skæres i helt tynde stave og kommes i salater. De kan også lynsteges, dampes let, tilsættes supper eller bruges i sammenkogte retter.
Store majroer kan være trevlede og virke lidt skarpe og bitre i smagen.

Revne majroer kommer til at smage dejligt, når de (300 g) rives groft, og vendes dem med 1 spsk. olivenolie, 1 tsk. fennikelfrø, hakket dild og saften af 1 lime.

MANGO

Mango har forårets og påskens smukke gule farve. Ifølge et gammelt sagn fik Buddha en dag, da han var træt og mødig, tilbudt en lund af mangotræer at hvile sig i. Lige siden har mangotræer været forbundet med opfyldelsen af ønsker.

Mango er en særlig delikat frugt med en sød smag med et strejf af citrus. Netop det gør, at den er anvendelig til såvel krydret salsa som sød dessert. Sæt mango sammen med ingefær, chili og koriander og det bliver alle tiders tilbehør til ørred eller laks.

Mango er fyldt med betakaroten, C-vitamin og quercitin, alle tre kraftige antioxidanter. Desuden er den rig på fibre, der mætter og gavner din fordøjelse.
En moden mango skal føles så blød, at den giver efter for et let tryk. Skallens farve er ikke den bedste rettesnor, for mangoer kan have mange forskellig farver. Nogle er orangerøde, når de er modne, andre er gule. Skrællen skal ikke være runken, så er frugten overmoden.

Prøv en af nedenstående lækre opskrifter: