Gammeldags grydestegt kylling

Ingredienser:

1 hel fersk kylling
2 bdt. persille
Salt og friskkværnet peber
100 gr smør
Ca. 1 dl bouillon

Sovs:

ca. 2 dl. piskefløde

Tilbehør:

Små pillekartofler, agurkesalat

Sådan gør du:

Gør kyllingen i stand.
Hak indmaden fint og svits den i 1/3 af smørret.
Skyl og tør persillen. Nip den fri for stilke.
Fyld persille og indmad i kyllingen. Luk med kødpinde.
Brun kyllingen på alle sider i gyldent smør. Vend med 2 grydeskeer.
Pas på at smørret ikke branker.
Læg Kyllngen på siden, når den er gylden og skru ned for varmen.
Hæld bouiillon ved og læg låg på gryden.
Vend kyllingen én gang under stegningen.
Lad kyllingen småstege i 45-60 min – til den er meget mør.
Tag kyllingen op af gryden og hold dem varm.

Sovs:

Kog gryden af med piskefløde og evt. lidt mere bouillon.
Lad sovsen indkoge til en passende konsistens.
Smag til med salt og peber.

Servering:

Fjern kødpinde og del kyllingen i passende stykker.
Anret på et varmt fad med masser af persille.
Server med pillekartofler, agurkesalat og sovs.

Udskriv opskrift