(12-14 stk.)
Ingredienser:
2½ dl mælk
75 g smør, skåret i små tern
50 g gær
1 spsk. sukker
½ tsk. salt
2 æg
200 g grahamsmel
400 g hvedemel
100 g solsikkekerner
1 æg, pisket let sammen, til pensling
Sådan gør du:
Lun mælken i en gryde, kom smørtern i mælken, og lad dem smelte deri.
Rør gæren ud i den lune mælk og tilsæt sukker og salt.
Kom blandingen i en skål, og pisk de 2 æg i.
Kom de 2 slags mel og solsikkekerner i, og rør det hele godt sammen.
Lad dejen hæve, tildækket et lunt sted, til dobbelt størrelse 30-40 minutter.
Rul derefter dejen ud til en pølse på ca. 45 cm på et meldrysset bord, og skær den i 12-14 stykker, der rulles til boller.
Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve ca. 30 minutter.
Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag dem i en 220° varm ovn ca. 20 minutter, til de er gyldne og gennembagte.
Lad bollerne køle af på en bagerist.