(15 stk.)
Ingredienser:
Dej
250 g mel
75 g smør
25 g gær
1 dl mælk, ”lillefingervarm”
1 æg
Lidt salt
15 g sukker
Creme
Kornene af ½ vaniljestang
1 æg
15 g sukker
2 spsk. Maizena
2½ dl mælk
75 g mandler, smuttede og hakkede
Remonce
100 g sukker
100 g marcipan
100 g smør
Chokolade til fyld og overtræk
En pose mørke chokolade knapper (6 knapper pr. bolle, 4 som fyld og 2 til overtræk)
Sådan gør du:
Dej: opløs gæren i lune mælk.
Pisk ægget med salt og sukker og bland det med mælken.
Smuldr mel og smør sammen i en skål, og ælt melblandingen og mælkeblandingen godt sammen.
Lad dejen hæve tildækket og lunt 1 time.
Creme: pisk æg, sukker, maizena og vaniljekorn godt sammen.
Varm mælken til lige under kogepunktet og bland den med æggeblandingen.
Hæld æg-mælkeblandingen tilbage i gryden og opvarm mens du pisker, til cremen bliver tyk.
Vend de hakkede mandler i og lad cremen køle af.
Remonce: rør sukker og marcipan sammen.
Tilsæt så smør lidt efter lidt til det er rørt helt ud i massen.
Pas på ikke at røre for længe, så vil den blive for flydende når den bages.
Ælt dejen hurtigt igennem og del en i to stykker.
Rul hvert stykke ud til en ca. ½ cm tyk plade og skær den i 7-8 stykker.
På hvert stykke lægges 1 spsk. creme, 1 spsk. remonce og 4 chokoladeknapper.
Fold hjørnerne af dejen ind over fyldet og samle dem så det ikke løber ud: først foldes de fire hjørner ind over hinanden, så de lapper over og derefter samles de og klemmes sammen.
Vend bollerne så samlingen vender ned og sæt dem på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve til dobbelt størrelse.
Pensl dem med vand og bag dem i en 200° varm ovn ca. 15 minutter til de er gyldne.
Så snart de kommer ud pyntes de med to chokoladeknapper hver, så chokoladen kan nå at smelte lidt.