Fransk æbletærte

Ingredienser:

Dej
100 g smør
150 g hvedemel
1 spsk. sukker
2 spsk. cremefraiche 18%

Fyld
Ca. ½ kg faste æbler, skrællede uden kernehus og skåret i tynde både

Pensling
2 spsk. smør
2 spsk. sukker
2-3 spsk. abrikosmarmelade

Sådan gør du:

Dej: hak mel og smør sammen til dejen.
Tilsæt sukker og cremefraiche og ælt hurtigt dejen sammen.
Lad den hvile i køleskab ½-1 time.
Rul dejen ud til en cirkel ca. 3 mm tyk og beklæd en tærteform på 24 cm i diameter.
Prik dejen og stil formen i fryseren 10 minutter.
Bag derefter tærtebunden 10 minutter i en 200° varm ovn på nederste rille.
Fyld: læg æblebådene på tærtebunden.
Pensl tærten med smeltet smør og drys sukker på.
Bag den på nederste rille 10-15 minutter ved 225°, til æblerne er møre.
Tag tærten ud af ovnen.
Gnid abrikosmarmeladen gennem en sigte, varm den igennem med 1 spsk. vand og pensl det på æblerne.

Udskriv opskrift