Müesliboller

(20 store boller)

Ingredienser:

750 g hvedemel
5 dl vand, ”lillefingervarmt”
50 g gær
15 g salt
20 g sukker
175 g havregryn
150 g solsikkekerner
100 g hasselnøddekerner
175 g rosiner
Sammenpisket æg, til pensling

Sådan gør du:

Gæren røres ud i vandet og salt og sukker blandes i.
Mel tilsættes lidt efter lidt, sammen med de øvrige ingredienser.
Dejen æltes, så den slipper skålen eller bordet.
Lad dejen hæve tildækket, et lunt sted, ca. 1 time, hvorefter den formes til boller.
Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve ca. en halv time.
Pensl bollerne med æg og bag dem i en 225° varm ovn 12-15 minutter.

Udskriv opskrift