(ca. 20 stk.)
Ingredienser:
250 g hvedemel
75 g smør
1¼ dl mælk, ”lillefinger” varmt
25 g gær
1 æg, sammenpisket
Sådan gør du:
Opløs gæren i den lune mælk.
Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet dej, der formes til en lang pølse, som derefter deles i 20 lige store stykker.
Dejstykkerne formes i gulerodsfacon, som rulles flade.
Tril dejstykkerne til horn fra den brede mod den smalle ende.
Sæt hornene – med spidsen nedad, på en bageplade med bagepapir.
Lad hornene hæve tildækket og lunt til dobbelt størrelse.
Pensl dem med æg og bag dem i en 220° varm ovn ca. 10 minutter.