Kalv i sommergrønt

(4 personer)

Ingredienser:

1 kg kalvebov (klump eller inderlår kan også bruges)
10 hele peberkorn
3 persillekviste
1 bundt forårsløg, skåret i 5 cm tykke stykker
6 nye, tynde gulerødder, skåret i stykker på 5 cm
1 bundt grønne asparges, den træede enden knækkes af, resten skæres i stykker på 5 cm
1 (80 g) Tartare-flødeost
3 tsk. majsstivelse
1 dl piskefløde
150 g babyspinat
Ca. ½ bakke basilikum, bladene bruges og hakkes groft
50 g mandler, smuttede

Sådan gør du:

Skær kødet i pæne tern uden fedt og sener.
Bring 1 l vand i kog, og kom kødet i.
Lad det koge op og fjern skummet.
Tilsæt peberkorn, salt og peber og lad det simre under låg ca. 1 time, til kødet er mørt.
Tag kødet op og dæk det til.
Si suppen og kom den tilbage i gryden.
Damp grønsagerne i suppen hver for sig, gulerødder 5 minutter, asparges 1 minut og forårsløg 1 minut – tag dem op efterhånden som de er færdige.
Kog suppen ind til det halve.
Kom fløde i.
Rør flødeost og majsstivelse sammen og pisk det i.
Kom kød og grønsager tilbage i saucen og varm det igennem.
Sluk for gryden, vend spinaten i og lad den falde sammen.
Smag til med salt og peber og vend basilikum og mandler i.

Udskriv opskrift