(12 stk.)
Ingredienser
12 store tørrede figner
1 dl rødvin
Saft af 1 appelsin
1 spsk. rørsukker
1 kanelstang
2 stjerneanis
Sådan gør du
Kom rødvin, appelsinsaft, kanelstang og stjerneanis i en gryde, der kan rumme alle fignerne i ét lag.
Bring det i kog og dæmp varmen. Træk lidt i stilken på fignerne, så de bliver ”rettet ud”.
Sæt dem ved siden af hinanden i gryden og lad dem simre under låg ca. 5 minutter.
Sluk for varmen og lad fignerne trække nogle timer i lagen eller til næste dag.
Server fignerne kolde sammen med lagen til et par gode oste.
RØDVINSMARINEREDE SVESKER TIL OST
(Tilberedes et par dage før)
Ingredienser
Saft af 3 appelsiner
3 dl kraftig rødvin
1 kanelstang
1 rød chili, der prikkes
2 spsk. rørsukker
300 g store, flotte svesker med sten
1 usprøjtet appelsin, i tynde skiver
Sådan gør du
Giv appelsinsaft, rødvin, kanelstang, chili og sukker et opkog.
Læg sveskerne i og kog dem et par minutter og tilsæt appelsinskiverne.
Hæld sveskerne på glas og lad dem trække et par dage før de serveres til pecorino eller manchego ost sammen med lækkert brød eller sprøde rugkiks.