Luciabrød – små

(24 stk.)

Ingredienser

200 g smør
5 dl sødmælk
50 g gær
1 g safran
1 tsk. salt
2 spsk. sukker
1 æg + 1 til at pensle med
Ca. 900 g hvedemel

Pynt:
Ca. 48 rosiner
Mandelflager

Sådan gør du

Smelt smørret sammen med mælken, til ca. 37° (lillefinger-varmt).
Hæld det i en stor skål og smulder gæren deri.
Rør safran i (er den ikke pulveriseret, skal den støde den i en morter med lidt sukker).
Tilsæt salt, sukker og æg, og rør godt.
Tilsæt næsten alt melet.
Ælt dejen godt igennem – juster eventuelt med mere mel, til dejen slipper fingrene.
Lad dejen hæve lunt og tildækket ca. 40 minutter.
Del dejen i 4 lige store stykker, og ælt dem godt.
Rul hver af dejstykkerne til en aflang pølse, og del hver i 6 stykker.
Rul hvert stykke til en lang pølse, form som et S, og bøj hver ende ind.
Læg S´erne på en bageplade med bagepapir, og lad stykkerne efterhæve i 20 minutter.
Pensl dem med sammenpisket æg, og læg en rosin i sammenføjningen, hvor enderne er bøjet ind, og drys med mandelflager.
Bag luciabrødene i en 225° varm ovn ca. 10 minutter.
Brødene kan serveres med smør.

Udskriv opskrift