Nem krydret græskarsuppe

Ingredienser

500 g hokkaido græskarkød uden skræl og kerner, skåret i tern på 2 x 2 cm
2 løg, hakkede
2 stilke citrongræs, det inderste af stilken bruges og hakkes
2 tsk. reven ingefær
1 rød chili, uden kerner og finthakket
1-2 spsk. olivenolie
5 dl grønsagsbouillon, fx Nature Compagnie
1 dåse (4 dl) kokosmælk
Kværnet salt og peber
1 dl cremefraiche til servering
Frisk koriander til pynt

Sådan gør du

Varm olien i en gryde og sauter løgene uden at de tager farve.
Tilsæt græskar, citrongræs, ingefær og chili.
Hæld bouillon ved og lad suppen simre under låg ca. 20 minutter.
Tag gryden fra varmen og blend den med en stavblender, til en tyk, jævn suppe.
Sæt gryden tilbage på varmen, hæld kokosmælk i og varm suppen op.
Smag til med salt og peber og server suppen pyntet med koriander og serveret med cremefraiche og lækkert brød.

Udskriv opskrift