Lam og grønsager i fad

(4 personer)

Ingredienser:

800 g lammekød fx bov eller kølle, skåret i tern
½ kg kartofler, skrællede og i grove tern
300 g tomater, flåede, uden kerner og i skåret i mindre stykker
4 spsk. olivenolie
3 spsk. hakket persille
2-3 kviste rosmarin
1 tsk. tørret oregano
1 løg, skåret i tynde ringe
1 fed hvidløg, finthakket
Kværnet salt og peber
Ca. 75 g Pecorino-ost, revet

Sådan gør du:

Læg lammekød og kartofler i et dybt ovnfast fad.
Bland tomater, olie, krydderurter, løg og hvidløg i en skål.
Smag til med salt og peber og læg det ned til lammekødet.
Drys med ost.
Luk fadet til med folie og giv retten knap 2 timer i en 175° varm ovn, til kødet er mørt.

Udskriv opskrift