Ingredienser:
1 dl quinoa
500 g broccoli, delt i små buketter
1 lille rødbede, groft revet
1 bundt persille, hakket
½ dl græskarkerner, ristet let gyldne på en tør pande (til de ”popper” op)
Dressing
Saft af ½ citron
2 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg, presset
Kværnet salt og peber
Sådan gør du:
Quinoaen skylles i en si under vand. Herefter koges den i 2 dl letsaltet vand, under låg, ved svag varme ca. 15 minutter (evt. overskydende vand hældes fra).
Broccolibuketterne overhældes med kogende vand, og står 3 minutter, hvorefter vandet hældes fra.
Citronsaft, olivenolie, presset hvidløg, salt og peber piskes sammen til en dressing.
Rødbede, broccoli og quinoa lægges på et fad og drysses med persille og græskarkerner.
Til sidst hældes dressing over.