Ingredienser:
• 200 g jordskokker, rensede og skåret i tynde skiver
• 1 pomelo eller 1 sød grapefrugt, skrællet og delt i fileter
• 25 g hasselnødder, hakkede
• 1 lille radicchiosalat, strimlet
• 4 spsk. olivenolie
• 4 spsk. grapesaft + lidt til jordskokkerne
• Hakket bredbladet persille til pynt
Sådan gør du:
Vend straks jordskokskiverne i lidt grapesaft.
Skær grapefileterne i mindre stykker og bland dem med jordskokker, nødder og radicchiosalat.
Rør en dressing af olie, grapesaft, salt og peber og hæld dressingen over salaten og drys med persille.