Pr. person
Ingredienser:
1 rød grapefrugt
1 avocado
50 g rucolasalat, groft hakket
½ spsk. grov sennep
½-1 tsk. hvidvinseddike eller riseddike
Kværnet salt og peber
Ca. ¼ dl olivenolie
Sådan gør du
Skær bund og top af grapefrugten og skræl den med en kniv, så tæt til kødet at den hvide, bitre hinde kommer af.
Del grapefrugten i fileter, over en skål, så saften kommer ned i skålen.
Skær avocadokødet i tern og dryp det med grapefrugtsaft.
Pisk olie, eddike og sennep sammen og smag til med salt og peber.
Til sidst vendes grapefrugt, avocado og rucolasalat med dressingen.