Hokkaidosuppe

Ingredienser

2 hokkaidogræskar, udhules og kødet skæres i tern
2 gulerødder, i tern
1 løg, hakket
1-2 spsk. olivenolie eller kokosolie
3 cm frisk ingefær, revet eller finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
Saft og reven skal af 1 usprøjtet appelsin
1 tsk. cayennepeber
2½ dl hvidvin
1 terning grønsagsbouillon, fx fra Nature Compagnie
7 dl vand
2 dl piskefløde
Kværnet salt og peber
Persille eller koriander til pynt

Sådan gør du

Løget sauteres i en gryde med hvidløg, appelsinskal og ingefær i 2 minutter.
Græskar og gulerødder kommes i, og vand og bouillon, appelsinsaft og vin tilsættes, og det hele koger ca. 15 minutter.
Væsken hældes fra, men gemmes.
Blend resten til en blød masse, der justeres med kogevand og piskefløde og smages til med salt og peber – hvis suppen skal være tyk, skal der ikke så meget kogevand i.
Hæld det hele tilbage i gryden og lad det lige koge op.
Smages til med salt og peber og serveres med et grønt drys på toppen og en klat cremefraiche eller græsk yoghurt.

Udskriv opskrift