Italiensk mørbrad

Ingredienser:

2 små svinemørbrad (ca. 600 g), pudsede
Kværnet salt og peber
Olivenolie til bruning
200 g tomater, skåret i mindre stykker
125 g (1 pose) mozzarella, skåret i mindre bidder
1 fed hvidløg, knust
1 spsk. hakket oregano

I fadet:
400-500 g cherry- og/eller små blommetomater, halverede
2 fed hvidløg, knuste
2 skalotteløg, skåret i tynde skiver
Olivenolie
Kværnet salt og peber

Sådan gør du:

Krydr kødet med salt og peber og brun det på en pande i lidt olivenolie ca. 3 minutter.
Skær en lomme på langs ned i kødet og læg kødet i et ovnfast fad med lommen opad.
Bland tomater og mozzarella med hvidløg, oregano, salt og peber.
Fyld og tryk blandingen ned i lommen og saml kødet om fyldet – kødet skal ikke være lukket helt om fyldet.
Til fadet:bland tomaterne med oregano, hvidløg, løg og olivenolie.
Fordel blandingen i fadet og krydr med salt og peber.
Sæt fadet i en 200° varm ovn ca. 25 minutter.
Kødet skæres i skiver og serveres sammen med fyldet i fadet og pasta eller lækkert brød.

Udskriv opskrift