Ingredienser
12 grønne asparges, den træede ende knækkes af
12 tynde skiver pancetta (fås i delikatesseafdelingen)
2 spsk. olivenolie
75 g mandler
Reven skal af ½ usprøjtet citron
Havsalt
125 g mozzarella
½ dl olivenolie
Saft af ½ citron
Kværnet salt og peber
Sådan gør du:
Rul en skive pancetta om hver asparges, og vend dem i lidt olie.
Varm en grillpande – eller brug en udendørsgrill, og rist aspargesene på alle sider, til de er sprøde.
Tag dem fra varmen og læg dem på et fad.
Rist mandlerne med citronskal og salt i lidt olie på en varm pande.
Smuldr mozzarella over aspargesene og drys med mandlerne.
Pisk olie og citronsaft sammen, krydr med salt og peber og dryp det over retten.