4 personer
DET SKAL DU BRUGE
1,5 kg okseklump, Dalgaard kvalitet fra Danish Crown
3 dl rødvin
3-4 dl oksefond/kalvefond
4 gulerødder
1 hel selleri
4 løg
1 bdt. timian
Salt
500 g rosenkål
200 g pancetta fra delikatessen
100 g økologiske hasselnødder fra Urtekram
200 g frosne tyttebær
Sukker
Sådan gør du
Start med at skære okseklumpen i tern på ca. 2×2 centimeter. Varm en pande op med olivenolie og brun oksekødet godt. Skræl gulerod, selleri og løg og skær dem i grove stykker, før du kommer dem op på panden. De skal ikke serveres med retten – kun give smag. Kom lidt frisk timian på panden, og krydr med salt. Nu skal retten have lov at stå og brune i 10 minutter.
Når kød og grøntsager er brunet, hælder du rødvinen over, tilsætter oksefonden og kommer låg på panden. Lad retten stå i 1 ½ time og simre ved lavt blus.
Inden du går i gang med din rosenkålssalat, sætter du en gryde med varmt vand over, som du tilsætter lidt salt. Skær enden af dine rosenkål og fjern de yderste blade. Resten af bladene piller du af og lægger i en skål.
Skær pancettaen i små tern og kom dem på en pande. Det er vigtigt, at panden ikke er alt for varm, da vi er interesseret i, at fedtet smelter fra, inden vi begynder at stege pancettaen. Når pancettaen er ristet, kommer du hasselnødderne op på panden og vender det hele rundt.
Kom tyttebærrene op i en lille skål og vend dem forsigtigt i sukker. Nu kommer du rosenkålsbladene op i gryden med vand og koger dem i et minut. Herefter kommer du dem videre op på panden med pancetta og hasselnødder og vender det hele forsigtigt. Tag en stor tallerken og anret kødet på midten. Fordel rosenkålssalaten med pancetta og hasselnødder ovenpå. Og afslut med at pynte med de råsyltede tyttebær.
Vi anbefaler rødvinen Pomerol Christian Mouiex.
Velbekomme!