4 personer

DET SKAL DU BRUGE

2 spsk olie
750 g blandede svampe
1 skalotteløg
400 g risottoris – økologiske risottoris fra Urtekram
2 dl tør hvidvin
Kyllingefond
Salt
Peber
75 g parmesan
1 bdt frisk oregano

SÅDAN GØR DU

Start med at tænde for panden og kom en smule vindruekerneolie på. Skær svampene i grove stykker og kom dem på den varme pande lidt af gangen. Hvis du kommer for mange svampe på panden af gangen, ender de op med at koge, og så får du ikke den ønskede smag. Del herefter skalotteløget på langs og skær det i tynde skiver. Når svampene er ristet godt, skruer du ned for varmen til ca. halv styrke. Kom de fintsnittede løg på panden. De må ikke få farve – de skal bare ligge og sauterer en smule. Hæld nu risottorisen på panden og rør forsigtigt rundt. Tilsæt hvidvinen, som skal koge helt ind for at trække alt syren ud.

Når hvidvinen er kogt helt ind, tilsætter du kyllingefonden. Hæld to store skefulde på panden af gangen. Lad det koge ind – og gentag. Efter et lille kvarters tid er din risotto al dente og klar til at blive smagt til med groft havsalt og friskkværnet peber. Riv parmesanen i grove strimler og sluk helt for panden, før du rører osten forsigtigt sammen med risottoen, indtil den er helt smeltet.

Det er vigtigt, at risottoen får den rigtige konsistens. Den skal flyde ud, og må ikke blive for fast. Hvis den er for fast i konsistensen, giver du den en lille sjat vand.

Anret risottoen i bunden af en dyb tallerken. Giv den et stænk olivenolie og pynt med lidt frisk oregano på toppen.

Velbekomme!