Bager

Som overalt i butikken går vi efter den optimale kvalitet, og derfor faldt valget på Emmerys, da vi skulle have ”eget bageri” i butikken.

Her er alt brød 100% økologisk, langtidshævet og langtidsbagt i stenovne. Brødene omfatter bl.a græskarkernebrød, sesambrød og speltbrød. Sidstnævnte er bagt af speltmel fra Skrætoft Mølle og mørk hvede. Deres flagskib er E-Brødet, hvor der er præget et ”E” på toppen af brødet. Det er en gammel fransk tradition fra 1600-tallet, hvor bageren prægede sit stempel på brødet.

Butikken har to slags rugbrød, begge uden hvede samt et utal af boller.

Du finder også et mindre udvalg af kager, hvor råvarerne stort set også er økologiske.

Herudover tilbyder Emmerys et mindre udvalg af deres specialiteter samt kaffe – både i poser og ”to go”.

Det direkte telefonnummer til Emmerys er: 51 85 77 10

Blomster & Tilbehør

Afdelingen er altid et besøg værd, hvad enten du skal købe blomster til dig selv, til en gave eller du ønsker lidt ny inspiration. Vi råder over et stort afkølet Orangeri, som altid bugner af årstidens blomster – såvel afskårne som i potter, og de dygtige blomsterpiger står velvilligt til rådighed med at binde netop din buket eller rådgive omkring afdelingens mange dekorative planter.

Det er altid muligt at købe en smuk nybundet buket eller en ny og spændende blomsterdekoration, ligesom vi fører et stort sortiment af afskårne blomster i bundter, hvis du selv ønsker at ”binde” din buket.

Afdelingen er et skatkammer af potter, krukker, glas, kurve, lysestager, nips og pynt, som nok er værd at udforske. På reolerne over for Orangeriet finder du vores store og velassorterede udvalg i lys og servietter – såvel standardsortimentet som det nyeste inden for modefarver, mønstrer og motiver. Kig ind og lad dig inspirere!

Lissi Karlsen
Afdelingsleder

Delikatesse


ÅRETS JULEFROKOST-FOLDER ER KLAR!





Vi sætter en ære i at tilbyde et stort udvalg af lækkert højkvalitets pålæg bl.a. Slagter Munch’s berømte pølser, skinker, postejer og patéer. De fineste lufttørrede skinker og pølser fra sydeuropas fornemmeste producenter samt naturligvis vores eget hjemmelavede pålæg, -specialiteter, salater og lune retter.

Fra vores betjente salatbar tilbyder vi frisklavede salater af sæsonens fineste råvarer, frisklavede sandwich og tortilla-wraps med spændende fyld.

Alle vores dressinger, marinader samt vores aioli er hjemmerørt og tilsmagt med friske krydderurter og gode krydderier.

Måltidsløsninger: Hver dag tilbyder vi et udvalg af hjemmelavede og meget velsmagende retter til aflastning på travle dage – eller hvis du bare vil kræse lidt om dig selv og dine nærmeste. Fredag og lørdag kan du slappe af med kokkens weekendmenu, som er en 3-retters menu for 2 personer, tilberedt, så den kun kræver minimalt arbejde fra dig!
Alle retter er gennemprøvet og lavet helt fra bunden uden at gå på kompromis med hverken smag, kvalitet eller ernæringsmæssig lødighed.
Vores kokke udvælger de bedste friske grøntsager og behandler dem med omhu, så de bevarer deres gode smag.

Se dagens ret her... Se weekendmenu her...

Catering:
Vi leverer også mad ud af huset og kan skræddersy menuen til enhver fest.
Læs mere...

Daniel Fugl
Afdelingsleder

Fisk

Vi samarbejder med flere rigtig gode leverandører, som hver især er stærke på deres område, og sammen danner de basen for, at vi hver dag kan holde kvaliteten og ikke mindst friskheden helt i top!

Hvis vi skal nævne nogle af vores topprodukter er det: Håndskåret færøsk laks i bøffer, Strandby rødspætter, Håndskåret skærisingfilet, Røget laks fra Rossini, Wakame tangsalat, Caviar fra Rossini, Torsdagsretten og ikke mindst vores meget populære hjemmelavede Laksetatar m/chili/ingefær.

Se torsdagsretten her...

I vores store dekorative hummerbassin finder du de fineste levende hummere, som kan købes friske eller vi kan koge og flække dem for dig, hvilket er uden beregning. Husk at bestille!
Mine friske ”fiskedrenge” og jeg selv er også leveringsdygtige i opskrifter på spændende fiskeretter, så spørg om tilberedning og få gode tips og ideer!

Kasper Birk Hansen
Afdelingsleder

Frugt & grønt

Vi sætter en ære i altid at kunne tilbyde et stort og velassorteret udvalg af årstidens friske frugt og grønt af fineste kvalitet. Samt førende mærker inden for sund slik og snacks. I sæsonen fører vi bl.a. Knuthenlund ærter, Rokkedysse jordbær, Store tyske kirsebær & hindbær, danske æbler fra Frydenlund Frugtplantage samt store danske hvide asparges.

Økologi er en selvfølge for både os og rigtig mange af vores kunder og er derfor noget, vi lægger rigtig meget vægt på. Vores økologiske afdeling er kendetegnet ved et stort og varieret udvalg af højkvalitetsvarer inden for de fleste kategorier – og vi udvider løbende!

Små portioner: Hvis du synes, at vores varer ligger pakket i for store portioner, er du altid velkommen til at få delt en portion i lige netop den mængde, størrelse eller antal, du ønsker.

Du skal blot kontakte en af medarbejderne i afdelingen, så vil vi straks være dig behjælpelig.

Bjarne Pamperin
Afdelngsleder

Kiosk

...det første du møder i Dalgaard

Vores velassorterede kiosk tilbyder dig - udover dagens avis - et stort udvalg af ugeblade og månedsmagasiner omkring mode, design, indretning, rejser, teknik, historie samt spilleblade som fx. kryds & tværs, sudoku og meget mere.

Vi har fuldt sortiment inden for cigaretter og røgvarer samt tilbehør hertil. Vi er leverings-dygtige i Tips, Oddset, Lotto og skrabe-lodder og råder over 2 spilleterminaler, der sikrer hurtigere og bedre service.

Vi tilbyder et stort udvalg af spændende kogebøger og pocketbøger.

I kiosken er vi altid behjælpelige med at finde en vare eller en ansvarlig medarbejder samt vejlede omkring tilbud og kampagner - kort sagt er vi Dalgaards kundeinformation.

Postbutikken er også en del af kiosken. Du kan altid få frimærker eller få udleveret en almindelig pakke uden for postbutikkens åbningstid. Indlevering og afhentning af postprodukter, der kræver håndtering gennem PostNords IT-system, skal ske inden for postbutikkens åbningstider.

Skulle du alligevel mangle noget i vores afdeling i form af blade, aviser eller tobaksvarer, hører vi gerne fra dig. Kontakt undertegnede, så skal vi gøre vores bedste for at imødekomme dine ønsker.

Camilla Hultberg
Afdelingsleder

Kolonial

Vi er Dalgaards største afdeling. Her kan du finde ”alt” – lige fra spændende specialiteter fra ind- og udland til morgenmadsprodukter, snacks og husholdningsartikler. Vi sætter en ære i at føre et bredt sortiment af delikatesser og specialiteter, så vi differentierer os fra andre supermarkeder. Samt at være først med de spændende nyheder. Det er vores ønske at give kundernes smag og sanser ”en på opleveren”, når de handler hos os – så udover at være førende inden for specialiteter, krydrer vi dagligdagen med varierende udstillinger, demonstrationer og smagninger.

Specialiteterne er mange, specielt inden for varegrupperne: mejerivarer, kaffe/te, øl/vand og gourmetspecialiteter som chutney, pickles, pesto/tapenade og oliven samt olie/eddike, krydderier og chokolade.

Særlige varegrupper ligger os meget på sinde som fx glutenfri produkter, sukkerfri produkter samt DDV (De Danske Vægtkonsulenter) og Åblomst. Vi fører naturligvis også de gængse kolonialvarer samt et udvalgt sortiment af husholdningsartikler, dyrefoder og produkter til personlig pleje.

Vi tør godt påstå, at ”vi har alt”, men skulle du alligevel mangle noget i afdelingen, hører vi gerne fra dig og vil gøre vores bedste for at imødekomme dine ønsker.

Kim Stene
Afdelingsleder

Ost

Vi tilbyder et udvalgt sortiment af nogle af Europas bedste oste – og mener at kunne tilfredsstille selv de mest krævende oste-entusiaster. I den betjente disk tilbyder vi et stort udvalg af gourmet oste fra franske MONS, italienske GUFFANTI og engelske NEALS YARD samt naturligvis alle de store klassiske, europæiske oste. I samme disk finder du et stort udvalg af danske skæreoste – fra mild til gammel, med og uden kommen og fra 6-27% fedtindhold. Her finder du også vores Dalgaard oste, som vi selv får produceret og modnet.


Ostetilbehør som fx syltede valnødder, kvædekompot samt italienske marmelader er fast sortiment i afdelingen ligesom et varieret udvalg af ostekiks.

Afdelingen råder også over et stort selvbetjent område, hvor du kan finde vores egne udskæringer af spændende oste fra Italien, England, Frankrig, Spanien, Holland, Schweiz.
Vi indkøber selv alle oste og byder gerne på smagsprøver, før du køber.

Allan Freese
Afdelingsleder

Posthus

ÅBNINGSTIDER:
Mandag til fredag 13.00 - 17.00 - Lørdag & søndag lukket
Afhentning af alm. pakker & breve kan udenfor posthuset åbningstid foretages i
kiosken i hele Dalgaards åbningstid!

Slagter

Det er med stolthed, vi hver dag lægger varer frem i vores disk. De lækreste udskæringer fra det fineste kvæg, købt og leveret fra nøje udvalgte leverandører med særlig høj standard og kvalitet.

Fast sortiment: Argentinsk & US oksekød, Dansk kalvekød fra Danish Crown, Svinekød alm. & økologisk fra Dansk Friland, Dansk fersk, alm. & økologisk Gråsten fjerkræ.

Sæsonvarer: Vildtudskæringer og fuglevildt fra Rævhede og Kalu, Vallø lam, dansk Gråsten Berberi and og danske & franske kalkuner, økologiske ænder & gæs fra Knuthenlund samt franske Berberiænder og –bryster fra Kalu.

Sammen med mit kompetente slagterteam står jeg selv for stort set alle kødudskæringer som godt gammeldags kvalitetshåndværk. Og ofte vil du kunne følge modningsprocessen i vores modningsskab bag disken. At vi selv styrer modningen er din garanti for mørt og velhængt oksekød.


Slagterteamet står til din rådighed hver eneste dag, så du kan altid henvende dig og få skåret en bøf eller steg i præcis den tykkelse og vægt, du ønsker.

Røgvarer: Vi har en stor egenproduktion af røgvarer – bl.a. Skinke, hamburgerryg og bacon, og som noget nyt nu også tørsaltet bacon!

Spegepølser: Efter flere kurser hos - og under vejledning af - en præmieret pølsemager har vi udvidet vores sortiment, så vi nu tilbyder 8 spegepølse-varianter.

Vi er altid til rådighed med hjælp, gode råd og inspiration – enten i butikken eller direkte på telefon: 45 17 02 52.

Brian Christiansen
Afdelingsleder

Vin

Vi har bevidst bestræbt os på at skabe en helt unik VINHANDEL i butikken. Og vi er stolte af resultatet! Sammen med vores almindeligt brede sortiment af gode vine har vi et stort udvalg af højkvalitetesvine fra små dedikerede vinbønder, hvor fokus udelukkende ligger på kvalitet frem for kvantitet. Vi udvælger personligt en meget stor del af de vine, du finder på vores hylder. Derfor vil du bl.a. også se et bredt udvalg af økologiske og biodynamiske vine.

Vi allierer os løbende med små ”Garageimportører”, som med deres store ekspertise inden for specifikke vinområder skaffer os det ypperste fra vindistrikter verden over. Det betyder bl.a., at vi også har et udvalg af relativt dyre vine samt vine, der kun bliver fremstillet i ret små mængder. I vores VINHANDEL finder du derfor en række unikke vine, som det normalt vil være meget vanskeligt at finde samlet ”under ét tag”.

Vi lægger stor vægt på god service - med den personlige kontakt og rådgivning i centrum. Det er vores erklærede mål, at du aldrig må gå gennem vores afdeling uden at møde mindst én af vores vinmedarbejdere, som du altid er mere end velkommen til at spørge til råds, søge inspiration hos eller blot få en hyggelig snak om vin med. Blandt medarbejderne i afdelingen findes en meget stor viden om vin i almindelighed og om kombinationen ”vin og mad” i særdeleshed.

Vi tilbyder også et stort og alsidigt sortiment inden for Hedvine og Spiritus. Tag f.eks. et kig i ”Vores barskab”. Skal du holde en større eller mindre fest og er lidt usikker på, hvor mange flasker vin du skal købe, er det en del af vores service, at du altid kan levere uåbnede flasker tilbage og få pengene igen, blot du medbringer bon’en.

På snarligt gensyn i vores VINHANDEL.

Thomas Hermann
Afdelingsleder

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00