Anne van der Merwede


Jeg er oprindeligt uddannet ergoterapeut. I 1997 blev jeg uddannet som ernæringsterapeut på Institut for Optimal Næring. Siden 2000 har jeg været selvstændig og arbejdet som forbrugerkonsulent hos Dalgaard Super Marked. Herudover har jeg klientbehandling, foredrag og undervisning i Danmark og Norge, og jeg har skrevet i lærebøger for Munksgaards Forlag. I oktober 2014 udkom min bog ”En sund kvindekrop uden brystkræft”.

Se yderligere på http://www.avdm.dk/

Annes hjørne

November

HAVTORN

Havtorn er en gammel plante, der altid har vokset nær strand og klitter i Danmark.
Det lille, smukke orange havtornbær indeholder de sunde omega-7 fedtstoffer, som især er kendt for at styrke huden – og slimhinderne i hele kroppen. Desuden indeholder bærret plantestofferne betacaroten og lykopen og masser af C-vitaminer. Det siges, at der er lige så mange C-vitaminer i et lille havtornbær, som der er i en hel appelsin. Som følge af det høje C-vitaminindhold, kaldes bærret også Nordens citron.
Endvidere indeholder bærret serotonin, der er kendt som kroppens ”lykkestof”. Så foruden bærrets effekt på vores sundhed, hjælper det også på vores psykiske velbefindende.
Havtorn smager friskt med en let syrlighed og kan anvendes til fisk, vildt, gryderetter, snaps og endda til kager og desserter. Til smoothies, som topping på morgenmad eller som pynt på smørrebrød. Også til marmelade er det velegnet. Her kan det blandes med æble og kanel.
I Dalgaard finder du frosne havtorn, og havtorn som Superfood pulver.

HVIDLØG

Hvidløg har været brugt i alverdens køkkener i tusindvis af år. De blev brugt i det gamle Egypten og Hellas, hvor de indgik i ritualer, og hvidløg var samtidigt en vigtig medicinplante. Også vores nordiske vikinger vidste, hvor nyttigt hvidløg var. De spiste flittigt hvidløgsfed under deres rejser, noget som utvivlsomt forhindrede slagsbrødrene i at få skørbug.
Traditionelt bruges hvidløg mod alt fra fordøjelsesbesvær til luftvejsinfektioner. Hvidløg virker antibakteriel og hjælper derfor mod bakterier og svamp. Hvidløg indeholder magnesium, selen, zink og svovlforbindelser, alt sammen med til at rense og styrke din krop. Hvidløg indeholder også allicin, en flygtig olie, der har stor virkning. Allicin er immunstyrkende og frigives, når hvidløg knuses eller tygges.
Hvidløg benyttes som smagsgiver i mange retter. Desuden til Aïoli, en hvidløgsmayonnaise, der stammer fra Provence, til tapanader, til den græske hvidløgsyoghurt tzatziki eller til mexicansk guacamole og salsaer. Til eddiker, dressinger, hvidløgsmarinerede snegle eller den spanske suppe Gazpacho.

Prov denne dejlige opskrift på: Lakselasagne m/hvidkålsblade

MORTENSAFTEN & MORTENS AND

Mortensdag er den 11. november, og Mortensaften er den 10. november. Dagen er opkaldt efter Sankt Martin, der grundlagde sit første kloster i Gallien i 361 og kaldes "Galliens apostel". Han blev udnævnt til biskop i Tours, og døde i november 397 på en missionsrejse. I 659 blev han ophøjet til helgen.
Der findes en legende, der fortæller om, hvorledes Sankt Martin blev biskop, og det er netop denne legende, der gør, at vi spiser and Mortensaften.
Den meget hellige, men også ydmyge, Sankt Martin var ikke interesseret i at blive biskop, og da man kom for at overdrage ham værdigheden, skjulte han sig i en gåsesti. Da gæssene begyndte at gække og larme, blev han opdaget, hevet frem og tvunget til at blive biskop. Angiveligt benyttede han sin nye værdighed til at straffe de irriterende gæs, ved at man hvert år den 11. november skulle dræbe og spise dem. Da gås er temmelig dyr spise, er den senere blevet erstattet med den både mindre og billigere and.

Prøv min opskrift på: Langtidsstegt and

NYT FRA FOOD MARKET I SØHUSET DEN 29. SEPTEMBER

    Dalgaard Catering
  • Lakseroulade med varmrøget laks rørt med dild og purløg, dertil rugbrødschips
  • Hummerbisque med cognac
Du kan hente en brochure i Delikatesseafdelingen, der viser, hvad Dalgaard Catering ellers byder på. Der er et stort udvalg til ”mad ud af huset” til små og store fester.

    Fiskeafdelingen
  • Østers
  • Rossini lakserogn, store orange æg, der knaser i munden. Og de lidt mindre ørredrogn – begge typer egner sig til at blive serveret med blinis, eller som pynt på en af Fiskeafdelingens lækre salater.

    Slagterafdelingen
  • Sortfodsgris
  • Sortfods chorizo pølser
  • Hereford kød fra Ørsholt Gods, hvor dyrene græsser ude hele året, hele livet og altid har adgang til tørvejr og læ.

    Produkter fra Rævehede
  • Lomo, som er saltet og lufttørret mager flæskesteg uden svær - og tilsat paprika
  • Bresaola, som er lufttørret, saltet oksefilet
  • Bøgerøget dådyrinderlår
  • Bøgerøget vildsvinekølle
  • Paté af enten hjort eller vildsvin

    Oste fra Dutch-deli – købes i Osteafdelingen
  • Peters gårdost: er en fyldig og cremet gouda med delikat aroma og små krystaller i de vellagrede oste. Ostene fremstilles af nærende rå komælk, så flest mulige smagsnuancer beholdes. Den givne ost i Søhuset var lagret i 10 måneder. Osten smager allerbedst ved stuetemperatur, så tag den gerne ud af køleskabet en time før serveringen.
  • Andrés økologiske gårdost: er en gourmet ost af meget høj kvalitet med en helt igennem ren og delikat smag. Ostene fremstilles af pasteuriseret ko-, fåre- eller gedemælk, med stor omtanke for dyrene og naturen. Osten i Søhuset var lagret i 4 måneder, og netop denne ost fik i 2016 sølvmedalje ved International DAIRY Contest i Herning. Denne ost smager også bedst ved stuetemperatur.

    Mont D´or – købes i Osteafdelingen
  • Mont d´Or er en fransk ost, der kun produceres fra midt i august til midt i marts, og sælges fra 10. september til 10. maj Osten lagrer i 3 uger på træbrædder af grantræ, og osten vendes jævnligt og bliver vasket med saltvand. Som man har gjort i flere hundrede år, lægger man stadig en barkring rundt om osten. Med andre ord, en meget speciel ost, og ikke mindst for trææsken den er lagret i.
    Lad osten blive i æsken, og fjern al plastik. Lav et lille hul i midten af osten og hæld lidt tør hvidvin i. Bag osten i en 200° varm ovn 15-20 minutter. Osten serveres i æsken fx sammen med spegeskinke, syltede løg og brød. Osten spises nærmest som en mini-fondue.
    Osten er cremet og smagen nøddeagtig.
    Olivenolie fra Deli-drengene
  • Her er tale om kvalitetsolivenolie fra Grækenland. Produktionen foregår lidt nord for Athen i området Sitia, der med sit særlige klima, med masser af sol, er velegnet til olivendyrkning. Producenten Eleon er kendt for den gode kvalitet og deres store respekt for produktionen. Olien er i metalflasker, der sikrer at olien ikke udsættes for lys, som nedbryder den, og gør den harsk.
    Olierne findes både i en økologisk og en konventionel version. Den økologiske olie er i en grøn flaske, den konventionelle i en rosa.
    Den grønne olie er fremstillet af håndplukkede oliven, og skånsomt fremstillet for at bevare den bedst mulige smag, og flest næringsstoffer og antioxidanter. Der er ikke benyttet kunstgødning eller pesticider i produktionen.
    Den rosa er produceres af den græske olivensort Koroneiki, som er rig på antioxidanter, har en gylden-grøn farve og mild smag.
    Rørvig dessert
  • Håndlavede desserter fremstillet ud fra opskrifter fra ejernes forældre eller bedsteforældre – og uden unødvendige tilsætningsstoffer eller andet til at forlænge holdbarheden.
    Desserterne er i rigtige glas, der sagtens kan benyttes senere, måske til slik, snack, en lille blomst eller plante. Hos Dalgaard finder du flere varianter fx Gammaldaws æblekage, Tiramisu, Kaffefromage og Cheese Cake med havtorn. Du finder desserterne i en lille kølemontre på Delikatessetorvet.
    Is fra Jacob & Jakob Ice cream
  • Deres is smager fantastisk, og deres vanilje er et kapitel for sig. Vaniljen er fra den lille Stillehavs-ø Vava’u i Tonga, og er blandt verdens stærkeste vaniljesorter, og netop den indgår som hovedingrediens i Jacob & Jakobs is.
    Vaniljens styrke gør, at der er et begrænset sukkerindhold i isen, og ligeledes er flødeindholdet begrænset til kun 15%, men stadig med et cremet resultat.
    Hos Dalgaard finer du sorbet med smag af bl.a. passionsfrugt, hindbær og rabarber. Og is med smag af hasselnød, vanilje, solbær, lakrids og chokolade.

    Drikkevarer
  • Hildon – Natural Mineral Water: ”Delightfully still” og ”Gently sparklin”´. Du finder Hildon i Vinafdelingen
  • Piper Heidsieck Champagne
  • Gin – Tonic fra “Four Pillars”. I Vinafdelingen findes flere forskelige gaveæsker med gin og tonic fra Four Pillars


Netop nu 2017

  • 1

Netop nu 2016

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00