Månedens klumme

April


BRAIN FOOD

Tilbage i september 2009 skrev jeg om hjerne-venlig mad. Nu tager jeg emnet op igen, for der er en rivende forskning på området. Det skyldes ikke mindst, at stadig flere desværre bliver ramt af demens eller Alzheimer – og disse sygdomme vil man jo virkeligt gerne kunne forebygge. Forskningen viser ikke noget entydigt i dag, da der er mange dysfunktioner i kroppen, der fører til de symptomer, vi kender fra demens og Alzheimer. Men der er enighed om, at en antiinflammatorisk kost, ofte plantebaseret, med mange farver, gode fedtstoffer, fed fisk, motion og god søvn er sund næring for hjernen. Men hvo om alting er, hjernemad er godt for alle. Maden har en enorm indflydelse på vores sinds ve og vel. Både vores koncentrationsevne, indlæringsevne, humør og vores oplevelse af stress.

Hjernen skal gerne være i topform hele tiden, og faktisk er hjernen det organ, som bruger mest ilt og energi. Din hjerne bruger mere energi end dit hjerte, og den er altid aktiv, også når du sover, og den bliver hurtigt ramt, hvis maden er uden energi og næring.
De rigtige næringsstoffer – og et stabilt blodsukker, kan hjælpe til bedre koncentration, humør, hukommelse og indlæring. Der kan være mange faktorer, der gør, at hjernen ikke fungerer, som vi gerne vil have, den skal. Det kan være belastning af tungmetaller og kemikalier, stress, overfølsomheder for visse madvare eller mangel på næringsstoffer, som vitaminer og mineraler eller de sunde fedtstoffer.
Det gode er, at hjerne-venlig mad hurtigt kan give positive ændringer i hjernens kemi.

Fedtstoffer: ca. 60 % af hjernen består af fedt. Essentielle fedtsyrer er vigtige for hjernens opbygning og funktion. De er bl.a. bygget ind i cellernes membraner, og de er vigtige for kommunikation mellem cellerne, så impulser kan sendes fra den ene hjernecelle til den anden.
Mangel på disse fedtsyrer kan blandt andet give indlæringsproblemer, dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær. Det gælder især, når vi kommer op i årene, hvor hjernen begynder at arbejde langsommere. Og ikke mindst, så er det gode humør også afhængigt af de vigtige fedtstoffer. De essentielle fedtsyrer kommer fra chiafrø, græskarkerner, nødder (valnødder, pekannødder, cashewnødder), kværnede hørfrø, fede fisk (laks, sild, sardiner), avocado, oliven og grønne grønsager.
Til gengæld trives hjernen ikke med ødelagte fedtstoffer, transfedtsyre, og som blandt andet findes i pommes fritter, chips, wienerbrød, kiks og frituremad.

Proteiner er byggesten i hjernen. Signalstofferne (også kaldet neurotransmittere), der bringer signalet fra den ene celle til den anden, er dannet af proteiner, som fx fås fra fisk, skaldyr, fjerkræ, kød, mandler, nødder, quinoa, græskar- og hampeprotein, bælgfrugter, tofu, mejeriprodukter og æg.
Ud over proteiner, så indeholder æg (æggeblommen) også cholin, et essentielt næringsstof, der har betydning for cellernes evne til at overføre informationer, så koncentration, hukommelsen og indlæring fungere optimalt. Nænsom tilberedning, hvor æggeblommen stadig er blød, som i blødkogt eller pocheret æg, er bedst, således at fedtstofferne ikke oxiderer.

Kulhydrater er brændstof til hjernen, især dem fra grønsager, bær, frugt og fuldkorn. Fuldkorn har et højt indhold af fibre, og når skallen stadig er på, indeholder kornet B-vitaminer, der alle er afgørende for en sund nerve- og hjernefunktion.

HJERNEVENLIG KOST:
Som nævnt ovenfor er fedtstoffer, kulhydrater og proteiner vigtige, men hjernen har det desuden bedst, når den får blodsukkerstabiliserende måltider, dvs. komplekse måltider, der indeholder både proteiner, sunde fedtstoffer og kulhydrater fra fuldkorn, grønsager eller bær. Jo mere stabilt blodsukkeret er, jo mere velfungerende er hjernen.
Motion og morgenmaden er med til at give et stabilt blodsukker. Så at skippe morgenmaden er derfor altid en rigtig dårlig idé. Efter 8 timers søvn kommer hjernen først i gang, når den har fået næring og væske. Har du ikke meget appetit om morgenen, så kan du måske lokkes med en smoothie, bowl-smoothie, chiagrød, en lille æggeret eller en sund pandekage.
Grønsager er fyldt med vitaminer, mineraler, phytonutrienter (mikroskopiske plantestoffer) og fibre. Grønsager øger blodgennemstrømningen og tilførslen af ilt og næring til hjernen.
Spinat og rå grønne grønsager indeholder folinsyre, der styrker hukommelsen. De indeholder desuden magnesium, som er et vigtigt mineral for nervesystemet.
Bær (blåbær, solbær, hindbær, gojibær) indeholder alle vitaminer, mineraler og antioxidanter, som beskytter hjernen mod angreb fra frie radikaler.
Bær adskiller sig fra anden frugt, ved at have et højt indhold af fibre og antioxidanter. De indeholder phytonutrienter, der alle virker som antioxidanter og gavner både hukommelsen og indlæringsevnen. De gavnlige plantestoffer er polyfenoler, catechiner og anthocyaniner, og især blåbær er fyldt med disse stoffer, der beskytter hippocampus, hjernens hukommelsescenter.
Både grønsager, frugt og bær indeholder C-vitamin, som er en stærk antioxidant, der beskytter hjernen mod skader fra frie radikaler.
Grøn te: catechinerne i grøn te er med til at fremme hjernens sundhed, og grøn te stimulerer de områder i hjernen, der er ansvarlige for hukommelsen. Samtidig menes det, at grøn te kan beskytte mod demens og Alzheimer, ved at hæmme dannelsen af såkaldte amyloide plaques, der netop fremmer hukommelsesbesvær, demens og Alzheimer.
Fede fisk (laks, sild, sardin) er rige på omega-3 fedtsyrer, som er helt nødvendige for hjernecellernes kommunikation med hinanden, og samtidigt virker disse fedtsyrer anti-inflammatoriske. Fisk er desuden fyldt med selen og D-vitamin, næringsstoffer som er med til at holde hjernen skarp.
Nødder, frø og mandler gemmer på kulhydrater, fibre, sunde fedtsyrer og en del proteiner. De indeholder desuden E-vitamin, der regulerer signaloverførsler. Valnødder, der nærmest ligner en lille hjerne, styrker hukommelsen og indlæringsevnen, og lige som andre nødder og mandler, mætter og giver et stabilt blodsukker.
Fuldkorn fra brune ris, quinoa, havregryn eller rugbrød indeholder kulhydrater, som er brændstof til hjernen.
Chokolade - lidt til den søde tand: kakao og mørk chokolade (70%) indeholder flavonoider – plantestoffer, der har vist sig at have betydning for hjernens sundhed. De øger blodgennemstrømningen, så hjernen får mere næring og ilt.

ANDEN NÆRING:
Væske: noget af det værste, du kan udsætte din hjerne for, er at dehydrere den. Hjernen har - ligesom din krop, brug for masser af væske. Den bedste måde at holde kroppen og hjernen hydreret er at drikke masser af vand i løbet af dagen.
Væske kan også være grønsagsjuice, som er en let måde at få grønsager på – eller endnu bedre en smoothie, hvor du også får grønsagernes fibre med.

Tarmen og hjernen er uhyre tæt forbundet, og når tarmen er sund, bliver hjernen både sund og glad. De sidste mange år har Dr. David Perlmutter, neurolog og hjerneforsker udgivet interessante bøger om emnet, og hans forskning viser, at bakterierne i vores tarmsystem har stor betydning for hjernen. I oktober 2017 holdt han workshop i København, og hans seneste bog ”Brain Maker” (2015) fås på dansk ”Hjernens nye liv”.
Mad, der gavner en optimal tarmflora er, fiberrig mad, jordskokker, hvidløg, yoghurt og fermenteret mad som pickles, sauerkraut, miso, kefir og kombucha.

Søvn: under søvnen regenererer hjernen, ødelagte hjerneceller repareres, lagre fyldes op med ny viden, og stoffet melatonin dannes. Sover vi for lidt, så er det hjernens funktioner, det først går ud over. Det er især koncentrations- og indlæringsevnen, der ryger, men også opmærksomhed og reaktionsevne bliver væsentligt forringet, i følge Birgitte Rahbek Kornum, Senior hjerne- og søvnforsker på Glostrup Hospital.

Fysisk aktivitet er mindst lige så vigtigt som kosten, når vi taler om hjernens sundhed. Motion øger iltoptagelsen, og ilt er jo afgørende for, at hjernen kan fungere. Motion øger også produktionen af BDNF (brain-derived neurotropic factor). BDNF er et protein, som fremmer hjernens evne til at skabe nye forbindelser mellem hjernecellerne. Det er blandt andet denne evne, der gør det muligt for os at lære nyt og huske det. BDNF er desuden vigtig for at holde hippocampus – hjernens hukommelsescenter, i god form.

NO GO:
Miljøtoksiner og tungmetaller: ifølge professor, dr. Med. Phillippe Grandjean og lektor, ph.d. Helle Raun Andersen, Syddansk Universitet, der begge har bidraget til rapporten ”Human health implications of organic food and organic agriculture” (2017), så peger det entydigt på, at pesticider er skadelige for hjernen.
Også tungmetaller belaster hjernen. I Danmark har vi forholdsregler i forhold til, hvor meget rovfisk børn må spise. Fødevareministeriet anbefaler børn op til 14 år ikke bør spise rovfisk (tun, helleflynder, gedde, aborre, sandart), da disse fisk kan være belastet med kviksølv, som skader hjernens udvikling.

Sukker: kunstige sødemidler som aspartam og saccharin påvirker hjernens sundhed, og betegnes nærmest som ”hjerne-gift”.
Hvidt raffineret sukker belaster ligeledes, det sløver hjernen, og forhindrer BDNF i at fungere korrekt. Desuden skabes der store udsving i blodsukkeret, med det resultat, at blodsukkeret bliver for lavt for hurtigt.

Marts


FORÅRET ER PÅ VEJ - og påsken ligger allersidst i måneden

I marts måned får solen et varmere skær, som leder tanken hen på, at foråret snart på vej. Marts er sådan en slags overgangsmåned, en måned, vi aldrig helt bliver klog på. Det ene øjeblik vælter det op med forårsbebudere som vintergækker, erantis, krokus og Dorotealinjer – og den næste dag kan der atter ligge sne.
Et er sikkert i år, palmesøndag falder den 25. marts, samme dag som sommertiden begynder, og påskens helligdage begynder med Skærtorsdag den 29. marts.

I tidligere tider betød påsken afslutningen på fasten. Derfor blev der spist æg i massevis ved påskefrokosterne, hvor folk ikke længere behøvede at nøjes med fastens spartanske kost.
Æggene var et længe ventet højdepunkt og et symbol på forårets komme.
Og faktisk skal vi ikke mange årtier tilbage, før menigmands høns først begyndte at lægge æg omkring påske, når solen fik magt, og græsset begyndte at blive grønt og saftigt.
Æg spiller stadigvæk en væsentlig rolle i de danske påsketraditioner. Det første chokoladeæg blev lagt på Galla & Jessens chokoladefabrik i 1917, og skikken med sukkeræg og chokoladeæg vandt frem, og de fine æg blev brugt som gaver.
Påskeharen, der gemmer kulørte æg i haven, indvandrede til os fra Tyskland.
I dag findes et utal af påsketraditioner med æg. De bliver malet, eller dyppet i kogte løgskaller, hvorved æggene får de smukkeste farver. I haven gemmer påskeharen små kulørte chokoladeæg – og børn og voksne løber æggeløb med rå æg på spiseskeer.
Hos Dalgaard finder du små og store æg med fyld af marcipan – eller æg uden fyld, nogle pakket ind i kulørt papir.
I afdelingen for blomster og bolig er der et utal af gule blomster, naturligvis tulipaner og påskeliljer. Du finder også lys, servietter og pynt til påskebordet.

Påskemenuen må gerne være let, elegant og nem at tilberede, og ofte er der islæt af æg, karse, asparges, laks og lam. Desserten kan være en Pavlova, serveres med lemon curd og creme af passionsfrugt. Eller citronkage eller lemon pie med bagt marengs.
Til årets påskefrokoster kan du vælge at tilberede alle retter selv, eller måske I er flere om at deles om tilberedningen. Det er også muligt, at du vælger at tilberede nogle retter selv, og lade Dalgaard hjælpe med resten.
I Dalgaard finder du mange forskellige sild til bordet, klar til at komme på serveringsskåle og blive pyntet med rå løgringe og grønt som purløg, karse, dild eller persille.
I Fiskebutikken kan du købe hjemmelavede krydder- og marinerede sild, lige som der er et stort udvalg af røgvarer. Du kan læse mere om Fiskebutikkens mange lækkerier til påskebordet under ”Netop nu”. Osteafdelingen anbefaler gode franske gedeoste, der netop passer både til forårets komme og til påskens måltider. Jeg har også lovet ”at løfte sløret” for, at medio april kommer der en stor Ostefestival i Dalgaard. Mere info, når tiden sig nærmer.

Prøv nogle af nedenstående retter til årets påskefrokostbord:

KONSERVES-TILBEHØR PÅ PÅSKEBORDET
Nogle af påskens retter kan ledsages af lidt lækker konserves. Det kan give et ekstra pift til frokostbordet, og være enkelt at servere, når du vælger at købe det færdigt. Der er mange fine varianter at vælge mellem og Dalgaard har et stort udvalg af tilbehør til enhver ret.
Her kommer blot en lille udvalg af hvad du kan få:

  • Grønne oliven med fyld af enten mandler, citron, pimento, hvidløg, chili eller pecorinoost
  • Grøn eller rød økologisk pesto fra bl.a. Il Fornaio, Svansø, Urtekram eller Grøn balance
  • Grønne eller røde pestoer fra Del Mastro i buttede glas med papirhætter
  • Fra Del Mastro fås også artiskokpasta, svampecreme, fyldte små peberfrugter og trøffelsalsa
  • Peppadew, fyldt med chili-orange friskost
  • Syltede grønne tomater
  • Chutney af blomme, æble eller rødbede
  • Relish af rød tomat, rødløg eller peberfrugt
  • Grønne og hvide asparges
  • Syltede agurker, agurke-relish, asier og cornichoner
  • Store kapersbær

VEGETARISK INDSLAG TIL FROKOSTEN
Hummus stammer fra Mellemøsten og er en pasta/mos, der er sær består af kikærter, tahin, hviddløg, olivenolie, citronsaft, spidskommen og salt. Hummus er nemt og billigt at tilberede, smager skønt og kan bruges som en lille ret, eller som dip til rå grønsagsstave, grissini, chips eller ristet brød. Du kan også bruge humus som fyld i sandwich, fladbrød og pitabrød.
Ordet ”hummus” er arabisk og betyder kort og godt ”kikært”. Hummus findes i en lang række varianter, som fx rødbede, avocado, ærter, basilikum eller majs. Humus kan tilsættes smag af fx bagte peberfrugter, soltørrede tomater, fetaost, krydderurter, oliven eller harissa.
Når du serverer hummus kan du toppe eller pynte med fx koriander, pinjekerner eller fetaost og granatæblekerner.

Prøv mine dejlige opskrifter på hummus: Og her følger så nogle opskrifter på lækre retter til påske-morgenbordet:

Februar


DEN GRØNNE BØLGE

Jeg er bjergtaget af den grønne farve – alle de steder ser vi den, i boligen, naturen og i råvarer, og netop alle de grønne madvarer er super nærende for din krop.
Grøn blev kåret som årets farve i 2017, grøn som vi ser i næsten enhver nuance. Fra græsgrøn og støvet oliven til dyb jade, armygrøn og smaragd. Eller grøn som forårets første, spæde bøgeblade, mintgrøn eller grøn som matcha te.

GRØNT I BOLIGEN OG I NATUREN
Vi ser grøn i boligen, på vægge, som sofaer og netop nu hitter det med planter i boligen. Gerne spiselige planter som krydderurter, planter til at lave te af eller planter med blomster, der kan pynte og spises. I afdelingen ”Bolig og Blomster” finder du lige nu bregner, sukkulenter og Monstera, men udvalget variere næsten fra dag til dag, så kom og sig til afdelingens personale, hvad lige netop du har brug for af små eller store grønne planter.
Vi ser grønt overalt i naturen, og i dag ved vi, at naturen har en positiv og beroligende virkning på os.
Vi kan finde fred i sindet ved hjælp af ”Shirin-yoku”, der nærmest betyder ´at bade i skoven´ eller ´at indfange skovens atmosfære´, og som handler om at gå lange ture i det grønne for at samle tankerne og mindske stress. Ja, faktisk ved man at, det at opholde sig i naturen øger immunforsvaret virkning. Sidste år udkom TV-lægen Peter Qvortrup Geisling netop med bogen ”Naturen på recept”, der netop handler om skoven, stranden og fuglenes positive virkning på kroppen.

Den grønne bølge viser sig også indenfor restauranter, hvor der dukker flere og flere grønne retter op. Også de helt plantebaserede veganske retter hitter, og restauranter som Veve, Amass og Geranium har spændende retter at byde på.
Dalgaard har et stort udvalg af veganske produkter, der gør vegansk mad nemt i hverdagen. Du finder bl.a. mærket ”Vegin”, der omfatter veganske hambugere lavet af svampe, veganske pølser lavet af soja og seitan, som er lavet af gluten ud fra hvede. Du er meget velkommen til at spørge personalet, hvilke råvarer, der netop kan gøre dit veganske måltid til en særlig oplevelse.

GRØNNE GRØNSAGER
De grønne grønsager indeholder K-vitamin, folinsyre, kalk, magnesium og fibre.
K-vitamin har en afgørende betydning for blodets evne til at størkne. Folinsyre er vigtig, blandt andet fordi det er med til at reducere niveauet af homocystein, som menes at være medvirkende til, at der kan dannes blodpropper.
Kalk og magnesium holder hjerterytmen i balance. Fibre mætter, og desuden hjælper de til at sænke et for højt LDL-kolesterol.

De grønne grønsager har også et utal af andre næringsstoffer, de såkaldte fytonutrienter også kaldet plantestoffer, som lutein, catechiner, quercitin, indoler og vitexin. Alle virker de som antioxidanter og er anti-inflammatoriske.
Plantestoffet lutein forebygger aldersblindhed og grøn stær. Grønne kål – ja, alle kål indeholder indoler, der medvirker til at mindske risikoen for at udvikle brystkræft.
Catechiner finder du overvejende i grøn te og blåbær, og catechiner er med til at holde din hjerne i topform og dermed også din koncentration og hukommelse. Vitexin, som du finder i bladbede, beskytter hjertet, og quercitin i grøn te, er med til at give en god blodsukkerbalance.

Og sidst, men ikke mindst, så indeholder de grønne grønsager store mængder klorofyl. Navnet klorofyl stammer fra latin og betyder ”grønne blade”, og klorofyl er et farvepigment, der giver netop den smukke, grønne farve til blade og planter.
Strukturen i klorofyl er næsten identisk med hæmoglobin, som bærer ilt rundt i blodet. Der er mange fordele ved at indtage klorofyl. Klorofyl virker bakteriehæmmende, øger antallet af røde blodlegemer og styrker lever- og nyrefunktionen.

GRØNNE RÅVARER ER FX:
Grønsager: spinat, courgette, grønkål, broccoli, grønne bønner, sølvbede, bok choy, asparges, agurk, grønne salater, ærter og grønne linser
Frugter: kiwi, grønne æbler, grønne druer, avocado, lime og grønne oliven
Krydderurter: basilikum, estragon, koriander, mynte, salvie, timian, oregano, persille, purløg, ramsløg, brøndkarse, spirer - og grønne ”superfoods” som matcha pulver og grøn te

Du kan anvende de grønne råvarer til supper, saucer, salater, som fyld i kogt cous cous eller bulgur, på pizza, i æggeretter, som fyld i fladbrød, eller til pesto, dips og dressinger og i smoothies. Du kan blanchere og dampe dem, sauterer og braiserer eller spise de fleste af dem rå.
Har du ikke lige den givne grønsag eller salat i opskriften, kan de som regel skiftes ud med andre grønsager, fx kan du erstatte bok choy med bladbede, sølvbede eller aspargesbroccoli.
Netop nu, hvor alle prøver at begrænse madspil, er det vigtigt at bruge hele grønsagen, fra ”Root-to-Stem”, som man populært kalder det. Brug gerne toppene fra rødbede, selleri og gulerødder eller blomkålsblade. De kan alle sauteres, braiseres eller blive en del af en suppe eller gryderet, og så er de fyldt med næring.

Prøv nogle af nedenstående sunde og lækre opskrifter:

Januar


"ET KIG I KRYSTALKUGLEN - HVAD BLI'R DET HOTTESTE I 2018?"

Hvert år er der enkelte råvarer, der er mere populære end andre. I 90´erne var det rucolasalat og senere kom havtorn, chiafrø og tang. I 2018 spås det, at vi vil spise flere spirer, endnu mere gurkemeje og flere hampe- og sesamfrø.
Alt overvejende går det fortsat i den sundere retning. Mad med flere grønsager, mange avocadoer, kokos i flere variationer og sunde planteproteiner. Vi har set Buddha Bowls og tacos i mange varianter. Og disse tendenser fortsætter, samtidigt med at nye kommer til.
Fordi vi bliver mere og mere miljø- og økologiskbevidste, vil vi se flere spiselige potteplanter i boligen – krydderurter som dekoration, planter til at lave te af og blomster til at pynte maden med. De glutenfri produkter er ikke længere kun for allergikere. De glutenfri korn vil vinde frem, lige som mel af hampefrø, mandler, kokos og kikærter.

TACOS
Tacos-trenden er ikke død, tværtimod. I 2018 vil tacos også kunne serveres som morgenmad og dessert. De traditionelle majsskaller erstattes med skaller af mandel- eller kokosmel, eller skallerne erstattes af grønne salatblade og tang. Herved tilgodeses paleo-tanken om færre kulhydrater fra korn.

VEGANERE OG VEGETARER - GRØNNE PROTEINER
Ingredienser som tofu, quinoa og bælgfrugter er fortsat ingredienser i danskernes måltider. Flere og flere praktiserer ”Meatfree Monday”, måske bliver der flere ”Meatfree” ugedage, og nogle går skridtet videre og bliver vegetarer eller veganere.
Hos Dalgaard finder du et stort udvalg af råvarer, så du kan tilberede vegetabilske måltider, lige som der også er vegetariske færdigretter, is og kager.
Indtaget af plantemælk øges også. Det er fx mandelmælk, havremælk, sojamælk eller rismælk. Vælg helst de usødede udgaver, så undgår du tilsat sukker, som er helt unødvendigt i plantemælk. De smager fint som de er, og der findes et stort udvalg i Dalgaard.

SPIS DET HELE
At undgå madspil gælder, uanset hvilken råvarer, der tilberedes. ”Fra hoved-til hale”-trenden (Nose to Tail) (dvs. at benytte råvaren uden madspild) er nået fra kødverdenen til det vegetariske køkken, hvor det kaldes ”Root-to-Stem”. Vælg opskrifter, der bruger rødder, stilke og frø, som du ellers ville smide ud, fx pesto lavet af broccolistængler.

MAD FRA MELLEMØSTEN OG ASIEN
Mange nyder allerede humus og falafler, og flere retter fra Mellemøsten kommer til. Syrisk, marokkansk og libanesisk mad kommer i fokus, og en ret som den nordafrikanske shakshuka vil vi se oftere på menuen. Ingredienserne i det Mellemøstlige køkken vil være auberginer, mynte, tahin, lam, harissa, kardemomme og tørrede frugter.
Fra Østen henter vi inspiration fra Korea og Japan. Lande hvis mad er farvestålende og med masser af smag. Vi vil benytte tang, mirin, miso, sesamfrø, ramen-nudler og den smukke, pink dragefrugt også kaldet pitahaya.

Prøv fx disse 2 opskrifter:

GLADE TARME
De sidste par år er der kommet et utal af bøger om mad til sunde tarme. Og det er ikke slut endnu.
Studier viser at tarmens sundhed har direkte indflydelse på vores hjerne. Man taler også om, at vi har en mavehjerne, der har indflydelse på vores humør. En stor del af immunforsvaret sidder omkring tarmene, og sunde tarme kan være med til at minimere risikoen for infektioner og forkølelser.
Mad til sunde tarme er miso, kefir, løg, hvidløg, jordskokker og fermenterede grønsager som saurkraut og kimchi.

BOWLS
I 2017 kom der flere bøger som inspiration til ”Mad-i-en-skål”. Tendensen fortsætter, bl.a. med den populære Hawaiin Poke Bowl, der er et lag af kogte ris toppet med rå, marineret tun eller anden marineret rå fisk. Yderligere lægges der grønsager og dressing i skålen. Man benævner også disse skåle som ”den næste generation af sushi”, blot lettere at spise.
Vi vil også se ”naturlige skåle”, dvs. at maden tilberedes i skaller fra fx auberginer, spaghetti-squash eller søde kartofler, og spises direkte deraf.

TE
Lige som vi allerede ser kvalitetskaffe, så kommer der også til at være mere fokus på god og velsmagende te. Flere tesaloner har slået dørene op, og te drikkes i stadig flere danke hjem. Forståeligt nok, for der er noget hyggeligt over te, og så smager te vidunderligt, og der er et utal af varianter at vælge mellem.
Al te stammer fra tebusken Camellia sinensis. Det er måden, som bladene bliver behandlet på, der gør forskellen. Når bladene er plukket, bliver de tørret, rullet og sigtet. Undervejs begynder de at gære, og det er via gæringen, at bladenes farve ændres fra grøn til brun, samtidig med at teen udvikler sin aroma.
Hver te til sin tid - om morgenen kan det være assam te. Det er en fyldig og kraftig te, der er god at vågne på. Er det te til engelsk afternoon tea, så kan du skænke earl grey med bergamotteolie. Det er blevet yderst populært at nyde grøn eller hvis te, på grund af disse teers høje indhold af antioxidanter. Eller matcha, som er pulveriserede grønne teblade.
Hos Dalgaard finder du et utal af teer, dels i løs vægt, dels teblade i smukke dåser og endeligt mange varianter af tebreve.

FOOD PREPPING - ER AT FORBEREDE SIN MAD TIL FLERE DAGE
Food prepping betyder, helt eller delvist, at forberede mad til flere dage, så du i hverdagen, hurtigt og nemt kan lave et sundt og nærende måltid.
Den tid du bruger på at vaske, skære, hakke, snitte, svitse og bage til ugens måltider, gør det muligt for dig at tilberede hverdagens måltider på meget kort tid, og på den måde er du sikret sunde måltider - også på travle dage. Hvis du fx gør søndag til din ”prepping-day”, så sparer du masser af tid i løbet af ugen, hvor du kan give dig selv en pause, træne, gå en tur, læse eller lege med børnene, hvad der nu end gør dig glad.

TIPS TIL PREPPING

  • Sæt en ”prepping” dag (1-2 timer) ind i din kalender, fx søndag eller mandag aften – så kan du ”preppe” alt på en gang.
  • Lav eventuelt madplaner og indkøbsliste. Så kan du handle ind – og have et lager af fx kål, peberfrugter, agurk, tomater, gulerødder, broccoli, spinat, æg, smør, hytteost, kylling, laksefileter, hakket okse- eller kyllingekød, bulgur, quinoa og ris.
  • Brug gode beholdere med helt tætsluttende låg - eller glas med låg, for at undgå plastik – og så kan du se, hvad der er indeni.
  • Skær en masse af alle grøntsagerne ud, og kom dem i bøtter klar til at have stående i køleskabet. På den måde har du altid en bøtte grønsager/salat stående klar til enten din frokost eller aftensmad. Har du tid, kan du svitse det på panden med lidt sojasauce sammen med fx kylling.
  • Vælg økologi, hvor det er muligt, så kan du nøjes med at skylle eller skrubbe, og undgår at skrælle.
  • Lav dobbelt op af din aftensmad – så har du mad til frokost eller aftenen efter. På den måde undgår du madspild.
  • Lav en stor portion kødsovs med tomatpure, gulerødder, spinat og krydderier, som du enten opbevarer i bøtter i køleskabet eller i mindre portioner i fryseren.
  • Lav din morgenmad klar aftenen inden. Det kan være chiagrød, ”Overnight-havregryn” eller Bircher Mysli. Det kan også være en omelet på æg og spinat, grønkål eller gulerod, eller du kan lave røræg. Du kan lave en stor omgang pandekager, som kan spise til morgen eller som mellemmåltid.
  • Steg kyllingefileter i ovnen i et ovnfast fad sammen med lidt chili, gurkemeje, salt og peber. Så er der kylling til et par måltider. Kødet opbevares i bøtter i køleskabet, og kan bruges i salater, på pizza, i wraps, og i gryde- eller wokretter.

Månedens klumme 2018

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00