November

PIC-A-DELI - SALAT PÅ DIN EGEN MÅDEMåske har du allerede set den nye salatbar som Dalgaard har sat op i grøntafdelingen. Konceptet består i, at du fylder en skål med diverse salater, præcis som du ønsker. En super nem måde at komponere en salat lige som du og familien kan lide den. Du bestemmer selv, hvad der skal i skålen og hvor meget. Skålen vejes og betales så ved kassen. Der findes også bestik ved salatbaren, og både skålen og bestik er lavet af genbrugsmaterialer.
Salatbaren har et meget stort og varieret sortiment, så du kan sammensætte din egen specielle salat, om det er til frokost, aftensmad, efter din træning eller en salat til weekendens brunch.
Personalet i grøntafdelingen holder meget skarp kontrol med, at varerne hele tiden er top friske. Fra salatbaren kan jeg i korte træk nævne:

  • Kornsalater: tabbouleh, boghvede-belugalinsesalat, sort bygsalat, pastasalater
  • Grønsager: grønne salatblade, rødløg i skiver, grønsagsmix, agurk- og avocadotern, broccolibuketter
  • Bælgfrugter: blandede soja- og kidneybønner
  • Frugt: rød grapefrugt, æblebåde, melon-mix, ananastern, mangotern, frugtsalat
  • Topping: med enten gojibær, abrikoser, ananaskirsebær eller kokos
  • Dressing: Rhode Island, Cæsar, Sweet Chili eller Hvidløg


SUPPE
Efterår og vinter er suppetid, og suppe har virkeligt fået et comeback de seneste år. Og ikke uden grund, for en suppe kan indeholde så mange lækre ingredienser og blive et varmende, mættende og meget velsmagende måltid.
Suppe er velegnet, hvis du holder ”Meatless Monday”, hvor middagsmaden så kan bestå af fx Vichysoise, som er en nem og billig porre-kartoffelsuppe, kikært-gulerodssuppe, indisk linsesuppe, Borsjtj (russisk rødbedesuppe), svampesuppe eller måske en ærte-avocado-myntesuppe.
Er det ikke ”Meatless Monday” så er mulighederne fx gullaschsuppe, fish-chowder, kylling-karrysuppe eller en klassisk hønsekødssuppe for blot at nævne nogle få.
En suppe bliver smuk af garnering, og ofte passer en sprød topping rigtigt godt til en blendet suppe.
Langt de fleste supper har følgende elementer i sig:

  • Fedtstofsom fx olivenolie, ghee eller kokosolie
  • Aromasom fx løg, selleri, fennikel eller gulerod
  • Urter og krydderiersom frisk hvidløg, kommen, spidskommen eller chiliflager
  • Hovedingrediensersom kød, fisk, grønsager, bønner og linser
  • Væskefx bouillon, fond, kokosmælk
  • Toppingsom friske krydderurter, ristede frø eller nødder, bacon, fetaost, friterede kapers, croutoner
Prøv nogle af mine opskrifter på dejlige supper:


MORTENS AFTEN
Mortensdag er den 11. november, og Mortensaften er den 10. november. Dagen er opkaldt efter Sankt Martin, der grundlagde sit første kloster i Gallien i 361 og kaldes "Galliens apostel". Han blev udnævnt til biskop i Tours, og døde i november 397 på en missionsrejse. I 659 blev han ophøjet til helgen.
Der findes en legende, der fortæller om, hvorledes Sankt Martin blev biskop, og det er netop denne legende, der gør, at vi spiser and Mortensaften. Den meget hellige, men også ydmyge, Sankt Martin var ikke interesseret i at blive biskop, og da man kom for at overdrage ham værdigheden, skjulte han sig i en gåsesti. Da gæssene begyndte at gække og larme, blev han opdaget, hevet frem og tvunget til at blive biskop. Angiveligt benyttede han sin nye værdighed til at straffe de irriterende gæs, ved at man hvert år den 11. november skulle dræbe og spise dem.
Da gås er en temmelig dyr spise, er den senere blevet erstattet med den både mindre og billigere and.
Se mine opskrifter på en dejlig Mortens Aften menu:


THANKSGIVING DAY
Thanksgiving Day fejres altid den 4. torsdag i november og er absolut amerikanernes største og mest betydningsfulde helligdag.
Traditionen i forbindelse med Thanksgiving Day er, at hele familien fra nær og fjern samles og spiser stegt kalkun med rosenkål, tranebærsauce, kartofler, og Pumpkin Pie (græskartærte) til dessert.
Nu er kalkun jo et vældigt stort dyr til en almindelig familie på en hverdag, men kalkunen kan jo erstattes med en kylling, og så kan du lade tilbehøret være amerikansk, hvis du vil følge den amerikanske tradition.
Se mine opskrifter på en dejlig Thanksgiving tilbehør: