Oktober

SVAMPE & CHAMPIGNON
Lige nu er det sæson for svampe, Karl Johan, kantareller, shiitake etc. De er alle små sundhedsbomber og med deres store vandindhold, deres lave kalorieindhold og proteiner af god kvalitet, så er svampe ikke noget ”der sætter sig på sidebenene”.
De indeholder alle B-vitaminer til både din fordøjelse, forbrænding og din hormonbalance.
Desuden indeholder svampe inteferon, mineralerne selen og germanium og et polysakkarid kaldet letinan, der alle styrker dit immunforsvar, bl.a. ved at øge dannelsen af NK-celler (dræberceller i immunforsvaret).
Svampe indeholder også den eftertragtede umami-smag, som er en af grundsmagene. På japansk betyder umami ’velsmag’.
Og sidst, men ikke mindst så smager svampe lækkert fx til postejer og pateer, i supper og gryderetter, til saucer, lune salater eller ganske enkelt let sauterede i smør.
Prøv en opskrift på dejlig Grøntsagssauce sin carne

COURGETTE - OGSÅ KALDET ZUCCHINI ELLER SQUASH
Alle kender den, nogle er lidt ligeglade med den, og andre elsker den, lige som italienerne gør. Lige som sin slægtning agurken indeholder courgetten meget vand og meget få kalorier. Den indeholder en del mineraler, og skallen indeholder karotener og lutein, der styrker øjnene.
Courgettens smagsegenskaber folder sig især ud, når den får lidt varme og tilberedes med andre råvarer.
Courgetten er, sammen med tomater, løg, hvidløg, rød peberfrugt og auberginer, fast ingrediens i ratatouille.
Du kan bruges courgette til suppe, frikadeller og pastaretter. Eller courgetten kan strimles med et juliennejern eller en spirelli til tynde, lange strimler der spises som spaghetti.
Prøv fx. Farserede courgetter

RØDBEDE
Rødbeden er fyldt med naturlige farvestoffer, de såkaldte farvepigmenter betacyanin, der giver rødbeden dens flotte farve.
Rødbeden hjælper leveren i afgiftningen, styrker dit immunforsvar, stimulerer dine tarme og giver lang mæthedsfornemmelse, og så er den fattig på kalorier.
Du kan spise rødbeder rå, revet, bagt eller kogt. Eller i ultratynde skiver vendt med eddike, en anelse honning, lidt ingefær og ristede mandler.
Rødbede smager bedst, hvis du får lidt modspil af fx kapers, balsamicoeddike, peberrod eller andre kraftige smage. Den kan bruges i vegetabilske bøffer, i humus, i kager, smoothies, til suppe eller den naturligvis syltes - og den passer også fint i en indisk karryret sammen med tomater, kokosmælk, vilde ris og krydderier som sennepsfrø, ingefær, lime og frisk koriander.

TOMATER
Egentligt er tomat en frugt, men anvendes som en grønsag. Når de er modne, får tomater både sødme, syrlighed, masser af aroma – og så indeholder de stort set ingen kalorier. Nogle gange kan du være heldig at få gule, orange, grønne eller stribede tomater eller en næsten sort variant.
De røde tomater er fyldt med farvestoffet lykopen, der beskytter kroppen mod livsstilssygdomme, virker antiinflammatorisk og beskytter huden som solskoldning. Tomater har smagen umami, som er en udefinerbar smag, som forstærker andre smage, der spises samtidigt. Det er en af forklaringerne på, hvorfor tomater indgår i så mange sammenhænge.
Tomater har jo et utal af anvendelses muligheder, de kan naturligvis nydes på et stykke mad med mayonnaise og purløg, de kan anvendes i salater, saucer, gryderetter, ovnsteges, gratineres, til pizza, tærter eller de kan henkoges.
Prov denne skønne Tomatpesto

MULIERES - NATURLIGT VASKEMIDDEL & UNIVERSALRENGØRING
Mulieres produkter er kærkomne, både når vi tænker på kroppen, overvægt og på miljøet. I dag ved vi, at der er en sammenhæng mellem kemiske - og hormonforstyrrende stoffer og udviklingen af overvægt. Senest har Statens Serum Institut, i samarbejde med norske forskere, publiceret en undersøgelse, der viser, at gravide med høje niveauer af hormonforstyrrende stoffer i blodet, har tre gange så høj risiko for at føde døtre, der er overvægtige som 20 årige.
Mulieres produkter til rengøring og tøjvask er 100% naturlige baseret på olivenolie og med dufte af essentielle olier.
Emballagen er gennemtænkt i forhold til miljøpåvirkningen. Den yderste skal er komposterbar, og det anvendte plast er genanvendeligt.
”Multi Cleaner”, universal rengøring, der er 100 % naturlig, og effektiv og uskadelig for mennesker og miljø. Du kan bruge ”Multi Cleaner” til stort set alt, opvask i hånden, gulvvask, vask af vinduer og rengøring af badeværelse og køkken.
”Laundry Wash” kan bruges til al vask både maskin- og håndvask. Vaskemidlet er effektivt ved temperaturer mellem 30 og 90°, og kan anvendes til alle typer tøj, også uld og silke. ”Laundry Wash” er meget drøjt i brug - af de 1½ l får du ca. 37 vaske med rent tøj.
De naturlige egenskaber overflødiggør brug af skyllemidler.
Ved Nordic Organic Food messen i Malmø vandt Mulieres vaskemiddel med duft af Rose Garden en ”Natural & Organic Award Scandinavia 2016” i kategorien ”best new eco/natural living product”. Produkterne findes i fire duftvarianter: Rose Garden, Fresh Citrus, Nordic Forest og Pure Unscented.

GRÆSKAR TIL HALLOWEEN
Vi forbinder græskar med Halloween, hvor den udhules og stilles udenfor med stearinlys – men den kan bestemt også spises.
Oprindeligt stammer græskar fra Amerika, hvor man holder Thanksgiving, festen hvor man fejrer venskabet mellem indianerne og nybyggerne. Det er her man bl.a. serverer græskar enten som mos eller som sød ”Pumkin-pie”.
Græskar er, sammen med den søde kartoffel, den grønsag, der indeholder flest karotener, som er det orange farvestof, der giver græskaret dets flotte farve.
Desuden er fiberindholdet vældigt højt, til gavn for både din fordøjelse, din afgiftning og din hormonbalance.
Græskar fås i mange størrelser, også i en lille udgave kaldet Hokkaido-græskar.
Græskar kan serveres som suppe, tilberedt sammen med gulerødder og ingefær, eller du kan spise græskar fyldt med ris, valnødder, vandkastanje, rosiner og svampe.
Du kan også lave græskar-spaghetti, som enten spises rå eller lige overhældes med kogende vand et minut eller spaghetti-strimlerne kan sauteres på panden i lidt smør.
Græskar er sødlig i smagen og kan derfor også bruges til desserter eller i tærter og pier.

QUINOA FRA KI'NO:A
Firmaet Ki´no:a leverer glutenfri økologisk quinoa. Produkterne er pakket i glas- og papemballager, for at opnå en bæredygtig og genbrugsvenlig emballage, der ikke skader miljøet og ikke påvirker den hormonelle balance i kroppen.
Quinoa er et frø der vokser i Andesbjergene i Sydamerika, og er især kendt for sin høje næringsværdi. Frøet har et proteinindhold på op til 22%, men særligt kvaliteten og sammensætningen af de livsnødvendige aminosyrer gør quinoa til noget helt særligt. Quinoa indeholder nogle af de essentielle aminosyrer, aminosyrer som vi ikke selv kan danne i kroppen.
Quinoa indeholder desuden kostfibre, sunde fedtstoffer, B-vitaminer, kalk og magnesium.
Hos Dalgaard kan du købe quinoafrø i farverne hvid, sort, rød og en blandet af sort og hvid – og quinoaflager.
Prøv denne dejlige Salat m/sort quinoa, rucola & granatæble

OKTOBER ER LYSERØD MÅNED
Oktober kaldes også lyserød verden over. Farven leder tanken hen på, at det er måneden med fokus på brystkræft, og hvordan den kan forebygges. Er du specielt interesseret i emnet, kan du læse mere i min bog ”En sund kvindekrop uden brystkræft”.

Du kan fx selv sætte ind med:
  • At spise måltider med mange smukke farver
  • Bruge mindst 30 minutter dagligt på fysisk aktivitet
  • Finde ro, styrke og næring med meditation, mindfulness, yoga etc.
  • Undgå hormonforstyrrende stoffer (se fx produkterne Mulieres ovenfor)
  • Lade din fordøjelse fungere optimalt - og din tarmflora være stærk og i balance
  • Lad din lever fungere optimalt
Din lever vil elske disse råvarer:
  • Broccoli og alle slags kål
  • Radise, ræddike, kinaradise, artiskok, karse, brøndkarse, bok choi
  • Julesalat, rucolasalat, radicchiosalat
  • Peberrod, ingefær, løg, hvidløg
  • Farvede bær som blåbær, solbær, brombær, hindbær
  • Farvede frugter som granatæble og blå vindruer
  • Avocado, asparges, vandmelon, usprøjtet citrusskal, grøn te
  • Rødbede, shiitake svampe, tang
  • Hørfrø, sesamfrø, mandler, valnødder
  • Fisk, fjerkræ og bælgfrugter
  • Grøn te

Netop nu 2017

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00