September

AGURK
Tidligere var agurk mest til pynt på smørrebrød, og skiver i salaten eller måske som skiver lagt på trætte øjne, men i dag er det anderledes, og vi ved, at agurken indeholder gode ting. Agurken er frisk og sprød, og indeholder masser af vand faktisk næsten 95% vand, der holdes på plads af en fiberrig, grøn skal. Ud over fibre indeholder agurken plantestoffer, vitaminer og mineraler, bl.a. magnesium, som beroliger kroppen, kan nedsætte et let forhøjet blodtryk og forhindre forstoppelse.
Din krop – og din hud vil elske agurk, så start til eksempel morgenen med en grønsags-smoothie med agurk, ærter, avocado og mynte.
Agurken indeholder stort set ingen kalorier, kun ca. 14 kalorier pr. 100 g. Så spiser du en hel agurk, får du – afhængigt af agurkens størrelse indtaget ca. 50 kalorier, så det er nærmest ingenting.
Sådan kan du bruge agurken:

  • I en salat sammen med kogt sort quinoa, fetaost og frisk mynte
  • Salat af frisk agurk, mynte og dild
  • Agurkepickles eller relish
  • Skær lange, tynde julienne-strimler og brug dem som pynt – eller i salater
  • Syltede agurker smager godt til skinke, stegt kød eller på leverpostejmaden
  • Som grønsagsstave serveret med dip eller humus
  • Tzatziki af græsk yoghurt, agurk og hvidløg
  • Kold agurkesuppe med pesto af koriander, mynte, mandler og lime
  • Kold agurkesuppe med avocado, mynte og koriander
  • Stegte agurkeskiver med knuste fennikelfrø og frisk dild, serveret til fisk eller fjerkræ

GULERØDDER
Gulerødder er lækre, sprøde, velsmagende og nemme at have med i tasken til den lille sult. I dag opfatter vi guleroden som orange, men oprindeligt havde de mange forskellige farver bland andet gul, rød og dyb violet.
Hvis du springer gulerødderne over går du glip af mange vigtige næringsstoffer, ikke mindst betakaroten og andre nærende plantestoffer.
For nylig viste det sig at gulerødder endda er et effektivt værn mod tyktarmskræft, idet nogle af dens plantestoffer (falcarinol og falcarindiol) forebygger udviklingen, hvis man blot spiser 3-4 gulerødder om dagen.
Derudover er gulerødder også rigtig gode på grund af kostfibre, der giver mæthed og sørger for, at tarmen fungerer optimalt og bringer maden bedre igennem tarmsystemet.
Desuden er guleroden kalorie-let. Den indeholder kun ca. 50 kalorier pr. 100 g.

Prøv denne opskrift: Bagte gulerødder & blomkål m/feta & dukkah

CITRON
Citron er en af de mest benyttede frugter, især som smagsgiver til fisk, skaldyr, gryderetter, kylling, vand og kager.
Skallen er også brugbar og kan rives til drys på fisk og salater, til varme drikke eller kommes i en smoothie.
Bruges du skallen får du plantestoffet limonen, der forebygger flere af de livsstilssygdomme, som vi kender i dag. Benytter du skallen er det vigtigt, at citronen ikke er sprøjtet.
Citronsaften er rig på C-vitamin, der styrker dit immunforsvar og virker som en antioxidant, som forebygger celleskeder og dermed mange sygdomme.
C-vitamin indgår i dannelsen af en aminosyre kaldet carnitin, som har betydning for cellernes forbrænding af fedt.
Mangler man C-vitamin vil det bl.a. vise sig som øget hyppighed for infektioner og blødende næse og tandkød.
Desuden indeholder citron meget få kalorier.
Gode grunde til at begynde dagen med et glas vand med presset citron:

  • Citronens askorbinsyre har en antiinflammatorisk effekt og mindsker dermed inflammation fx i forbindelse med luftvejslidelser og led- og hudproblemer.
  • Citronsyre stimulerer til dannelse af mavesyre, som bruges til at nedbryde proteiner og dræbe de bakterier, som vi indtager via vores madvarer.
  • Citron indeholder pektin, en slags fibre, der virker hæmmende på appetitten.
  • Trods at citron er sur, så virker den basisk i kroppen.
  • Vand med citron hjælper kroppen med at komme af med de affaldsstoffer, der udskilles i løbet af natten.
  • Duften af citrus gør os mere skarpe og fokuserede.

Prøv at bruge citroner sammen med kylling i denne skønne opskrift: Ovnstegt kylling fyldt m/citroner

DELIKATESSE-SKYR
Nogle er måske blevet trætte af det proteinrige mælkeprodukt skyr, men nu er skyr kommet i en ny portionsanrettet udgave, nemlig Mynte-chokolade-skyr fra Valio. Kombinationen med mynte og chokolade gør den både delikat og lækker at spise, som en fin, lille nydelse. Den er klar til at blive spist fx som et mellemmåltid, til brunch, som dessert eller som tilbehør til chokoladekage, pandekager eller sammen med bær.
Skyr er et fedtfattigt syrnet mælkeprodukt med et meget højt proteinindhold, med en tyktflydende konsistens, og en neutral, men frisk og syrlig smag. På grund af dets meget høje proteinindhold virker skyr meget mættende.

SMOOTHIE DER MÆTTER
Jo tykkere, jo bedre: det viser sig, at jo tykkere din smoothie er, jo mere mæt vil du føle dig i længere tid. Du kan nyde den med en ske, hvis den bliver for tyk at drikke. At ”tygge” på den hjælper også din fordøjelse, til at arbejde optimalt.
Flere fibre: de er med til at gøre din smoothie tykkere. Det kan fx være avocado, der også gør den ekstra cremet. Men alle grønsager øger fiberindholdet, lige som grove korn også gør.
Masser af protein: kom andet end frugt, og dermed kulhydrater i din smoothie. Protein mætter mere end kulhydrater, så prøv fx at tilsætte nødder, silke-tofu, græsk yoghurt eller skyr.
”Go nuts”, nødder er helt ok at komme i. De holder dit blodsukker i balance og giver længere mæthedsfornemmelse.

Her får du en dejlig opskrift på: Grøn mættende smoothie

MADPAKKER
For langt de fleste er det hverdag igen med skole, job og mange aktiviteter i dagens løb.
200 skoledage på et år – det er mange madpakker, der skal smøres. Og de skal ikke bare smøres, de skal også helst spises, og ikke havne i papirkurven.
De fleste forældre kan sikkert nikke genkendende at skulle finde på ny inspiration til madpakken. Hvordan varierer man det vanlige sortiment af rugbrødmadder, og hvordan kan man sørge for, at maden også er frisk og indbydende efter fire timer? Og hvordan kan man sikre, at der er næring nok til små og store hjerner, og at maden samtidigt smager godt.
Her kommer lidt ideer til inspiration:

  • Grønsagsfrikadeller eller kyllingefrikadeller
  • Minirugbrød bagt med nødder og chokolade
  • Muffins bagt med fx gulerødder eller courgette
  • Et stykke tærte fra aftenen før
  • En lille boks med en blanding af mandler, gulerod og rød peberfrugt i små bidder
  • Rugbrød med peanutbutter, skriver af æble med et par dråber citron (så de ikke bliver brune)
  • Pitabrød med små frikadeller eller falafel, salatblade og dressing
  • Madpandekage med fyld af avocado og kylling - pandekagen kan erstattes af en tortilla
  • Fuldkornspasta med kylling eller skinke, pesto og grønsager
  • Chiagrød (tilberedes aftenen før) med topping af nødder, hampefrø og bær
  • Grønsagsstave af fx agurk, kinaradise og gulerødder sammen med humus
  • Mandler, valnødder, pekannødder og cashewnødder indeholder de sunde fedtstoffer og mætter godt sammen med fx et æble til mellemmåltiderne
  • Bananbrød til den søde tand eller som mellemmåltid
  • Frys en flaske med vand ned natten over, så er der både koldt vand og et køleelement
Du kan finde inspiration og mange opskrifter på meny.dk/gladpakkehvor du kan se nemme, lækre og sjove tips.

Prøv dette lækre brød: Bananbrød

Netop nu 2017

  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00