Asiatisk kyllingeret m/ingefær & grøntsager

Ingredienser

400 g kyllingebryst eller filet, skåret i mundrette bidder
1 tsk. kokosolie, til stegning
1 spsk. karry
2-3 cm ingefærrod, revet eller finthakket
1 løg, hakket
2-3 fed hvidløg, finthakkede
½-1 dåse (4 dl) kokosmælk
1 porre, skåret i tynde skiver
150 g champignon, skåret i skiver
1 lille rød peberfrugt, uden kerner og skåret i tern
150 g broccoli, delt i små buketter – stokken kan skæres i tynde skiver
1 håndfuld peanuts
Frisk koriander til drys

Sådan gør du

Varm kokosolie på en pande, og svits karry og ingefær kort.
Tilsæt løg og hvidløg sammen med kyllingekødet og steg det nogle minutter.
Tilsæt kokosmælken, kog op, og lad kokosmælken koge lidt ind.
Tilsæt porre, champignon, peberfrugt og broccoli og vend det hele rundt.
Pres limesaft over og smag til med salt og eventuelt mere karre og ingefær.
Lad retten simre ca. 5 minutter til grønsagerne er varme.
Retten serveres med ris og toppes med peanuts og hakket frisk koriander.

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00