VI SØGER EN KØKKENCHEF

KØKKENCHEF TIL NORDSJÆLLANDS LÆKRESTE FØDEVAREMEKKA

Vi holder af mad! For dig, er det at arbejde med lækre råvarer en livsstil. Du har en stor portion faglig stolthed med i rygsækken og som en selvfølgelighed sætter du kundens smags- og madoplevelser højt. Du brænder for mad i alle dets aspekter.
Vi lægger vægt på varer af højeste kvalitet og kundeservice i særklasse. Hos os er der fokus på den gode stemning kombineret med en høj grad af ansvarlighed. Vi forventer, at vores medarbejdere brænder for deres fag og har stor interesse i at arbejde med fødevarer i en dynamisk virksomhed, der ikke er bange for at gå forrest – og er kendt for det!

Ansvarsområder:

  • Lede og strukturere køkkenproduktion til salg i butik samt stor catering forretning
  • Strukturere råvareindkøb og mindske madspild
  • Gå forrest i produktionen
  • Bruge din kreativitet og udvikle afdelingens sortiment i forståelse for målgruppen
  • Sikre, at vores stærke koncepter og faste rutiner overholdes
  • Sikre, at gældende regler, hygiejne og lovgivning til hver en tid overholdes
  • Deltage i ledergruppens arbejde med aktiviteter og markedsføring

Faglige kompetencer:

  • Du har bred erfaring inden for fremstilling mad
  • Du er interesseret i nye trends, produkter og ernæring
  • Du er i besiddelse af en meget stor produktviden
  • Du kan både sikre smag og styling/udseende

Personlige kompetencer:

  • Fuld af faglig stolthed
  • Målrettet og villig til at udfordre det eksisterende samt tage ejerskab af udvikling
  • Kundeorienteret og serviceminded
  • Evner at arbejde effektivt og kvalitetsbevidst i en tempofyldt hverdag og opretholde den gode tone
  • Pligtopfyldende og ansvarsbevidst
  • Kreativ & energisk og besidder en stor, tydelig gennemslagskraft samt stort overblik
  • Har en udpræget ordenssans

Vi tilbyder:

  • Et spændende og varieret job i en dynamisk virksomhed
  • Indflydelse på egen arbejdssituation og udvikling
  • Udstrakt hjælp til administrative opgaver
  • Gode arbejdsforhold samt personalegoder
  • Arbejdstiden (primært i dagtimerne) aftales individuelt. Du skal regne med weekendarbejde ca. hver 2./3. uge
  • Tiltrædelse snarest, men vi venter gerne på den helt rigtige

Hos os får du en fantastisk mulighed for at være med til at drive og udvikle Nordsjællands lækreste fødevaremekka. Du får et spændende og varieret job i en vækstorienteret virksomhed, hvor du er tæt på beslutningerne, og hvor du kan være med til at præge din egen arbejdssituation og udvikling. For den rette kandidat er der gode udviklingsmuligheder gennem vores interne uddannelses- og karriereprogrammer.

Ønsker du yderligere oplysninger kan du kantakte købmand Lisbeth Dalgaard på tlf: 45 17 02 65 eller på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette

Vi glæder os til at høre fra dig!

Job hos Dalgaard

  • Meget mere end et almindeligt supermarked...Basisvarer til dagligdagen, tilbudsvarer designet til områdets kunder og masser af nyheder & specialvarer. Herudover mange spændende kundeaktiviteter & -arrangementer!
    Læs mere
  • Dalgaard - en levende arbejdsplads Vi har sat os for at være noget særligt. En virksomhed man taler om og lægger mærke til i dagligvarebranchen!
    Læs mere
  • Du er hvad du spiser Det gør en forskel i hverdagen at have en bevidsthed omkring og holdning til kosten og hvad den betyder for velvære og sundhed!
    Læs mere
  • 1

Meny v/ Købmand Dalgaard - Kongevejs-Centret 6 - 2970 Hørsholm - tlf: 45 86 01 22
mail - CVR: 52891728
Åbningstider: man - fredag 9.00 - 19.00 lørdag 9.00 - 17.00 Alle søndage 10.00 - 16.00