(4 pers)
Ingredienser
1 hokkaido-græskar, halveret, uden kerner og skåret i både på ca. 1 cm
Olivenolie
Kværnet salt og peber
150 g babyspinat
8 skiver røget laks
2 avocado, uden skræl og sten, og skåret i tynde skiver
1 lille, gerne lilla spidskål, fintsnittet
2 gulerødder, skåret i spaghettistrimler med spirelli eller et juliennejern
1 lille courgette, skåret i spaghettistrimler med spirelli eller et juliennejern
1-2 håndfuld spire eller ærteskud
Edamame-dip:
200 g edamame-bønner uden bælg, fås på frost – tilbered dem efter anvisningen på posen
4 spsk. olivenolie
Saft af 1 lime
1 fed hvidløg
1 håndfuld persille
1 håndfuld babyspinat
Kværnet salt og peber
Fremgangsmåde
Vend græskarbådene med olie og læg dem på en bageplade med bagepapir, og drys lidt salt over.
Bag græskarbådene i en 200° varm ovn ca. 25 minutter.
Imens tilberedes dippen: blend edamame-bønnerne med de øvrige ingredienserne i en foodprocessor – tilsæt lidt vand, hvis dippen er for tyk.
Anret spinat i bunden af skålene.
Fordel resten af ingredienserne hver for sig, nærmest i hvert sin ”afdeling”.
Server dippen til.