Kokotter med æg og skinke

Ingredienser

Ca. 1 tsk. olivenolie til at smøre kokotterne med
4 skiver parmaskinke
2 håndfulde babyspinat, grofthakket
4 tsk. cremefraiche 18%
1 håndfuld groftrevet parmesanost
Kværnet salt og peber
4 æg

Fremgangsmåde

Smør 4 kokotter med olie og sæt en skive parmaskinke langs siderne i hver kokotte.
Fordel babyspinat i de fire kokotter og 1 tsk. cremefraiche i hver ovenpå spinaten.
Drys med ost og krydr med salt og peber.
Slå et æg ud i hver kokotte, og rør en anelse i hviden, så den blander sig lidt med spinat og ost, uden at blommen går itu.
Sæt kokotterne i en 175° varm ovn ca. 15 minutter, til hviden er stivnet og fast.

Udskriv opskrift