Coq au vin

(4 pers.)

Ingredienser:

1 hel kylling, parteret
1 flaske rødvin (nok til at dække kyllingen)
Lidt salt
Olivenolie
150 g perleløg, blødgjort i kogende vand og pillede
1 spsk. smør
1 spsk. frisk hakket timian
1 laurbærblad
4 dl kalvefond (fås på frost i delikatessen)
150 g bacon, skåret i små tern
150 g champignon, skåret i skiver
2 spsk. hakket persille

Sådan gør du

Læg kyllingestykkerne i et stort fad, hæld rødvin ved og dæk fadet til.
Stil det koldt mindst 1 time.
Tag kyllingestykkerne op på et fad, drys dem med lidt salt og stænk med olie (gem marinaden).
Opvarm en stor gryde, evt. med lidt olie.
Læg kyllingestykkerne i og brun dem godt på alle sider til de er gyldne.
Tag kyllingestykkerne op.
Hæld stegeskyen fra og tør gryden ren.
Kom perleløg i gryden, hæld vand ved, så det dækker og tilsæt smørret.
Kog løgene til væsken er fordampet og løgene gyldne.
Kom timian, laurbærblad, rødvinsmarinade og fond i gryden.
Kom kyllingestykkerne tilbage i gryden og lad det hele simre ca. 40 minutter, til kyllingen er mør.
Tag kyllingen op og hold den varm.
Bring væden i kog igen og kog den ind til ca. to tredjedele.
Rist i mellemtiden baconen på en pande til den er sprød, og læg dem på køkkenrulle.
Rist champignonerne på samme pande et par minutter.
Hæld saucen over kyllingen.
Tilsæt bacon og champignon og drys med persille.

Udskriv opskrift