Rejecocktail anno 2012

(4 personer)

Du skal bruge:

300 g gode rejer, godt afdryppede
1 tsk. reven usprøjtet limeskal
2 spsk. macadamianøddeolie (eller anden nøddeolie)
1 hjertesalat, delt i blade – de største skæres i bidder
1 bundt asparges, den træede ende knækkes af
Ca. 50 g rucolasalat

Dressing
1 spsk. Dijonnaise (Maille)
3 spsk. cremefraiche 18%
1 lille tsk. revet ingefær
1 spsk. fintklippet purløg
½ spsk. ketchup
Kværnet salt og peber

Sådan gør du

Bland rejerne med limeskal og olie og stil det i køleskab.
Rør dressingen sammen og smag den til med salt og peber.
Hæld kogende vand over aspargesene og lad dem stå ca. 1 minut.
Hæld koldt vand over, og lad dem straks dryppe af. Skær eventuelt aspargesene i mindre stykker, hvis de er meget lange.
Anret rejer, asparges og salater i 4 portionsskåle, dryp med lidt dressing og server med ristet brød.

Udskriv opskrift