Røget Fanø Laks m/ rygeost og radiser

(4 personer)

ingredienser:

1 stykke røget Fanø laks på ca. 12cm
100g rygeost
2 spsk. Creme fraise
Radiser
Kapersbær
1 blodappelsin eller grape
2 skiver rugbrød skåret i små tern på ½ x ½ cm

Derudover:
Årstidens sprøde salater og krydderurter samt salt og peber

Fremgangsmåde:

Rugbrøds ternene ristes sprøde i en ovn ved 150°
Laksen skæres i skiver på ca. 1cm. rygeosten røres op med creme fraisen, så den bliver lidt tyndere.
Smages til med salt og peber.

Radiser skæres i tynde skiver. (kan evt. kommes i isvand for at gøre dem super sprøde.)
Blodappelsinen befries for skind, og der skæres forsigtigt fileter ud så lamellerne ikke kommer med.

Laksen anrettes med cremen og pyntes med salat, krydderurter og kapers.

Kom til sidst det sprøde rugbrød på laksen og server straks…

Udskriv opskrift