Ingredienser:
12 stk.
500 g hvedemel
2 spsk. sukker
1 tsk. salt
100 g smør
25 g gær
3 dl vand, ”lillefingervarmt”
Sådan gør du:
Bland mel, sukker og salt i en skål.
Skær smørret i små bidder og findel det i skålen, til en grynet masse.
Rør gæren glat med halvdelen af vandet.
Kom resten af vandet i og hæld det i skålen.
Rør dejen sammen og ælt den blank og smidig.
Tag dejen ud på bordet og del den i 12 lige store dele, der trilles til boller og sættes tæt sammen i en lille bradepande, der er beklædt med bagepapir.
Bollerne skal ligge meget tæt, så de danner den karakteristiske firkantede facon ved hævningen.
Lad bollerne hæve til dobbelt størrelse, tildækket et lunt sted.
Hvederne bages i en 225° varm ovn ca. 25 minutter og afkøles på en rist.
Inden serveringen skæres hvederne igennem og ristes med skærefladen opad 10 minutter ved 225°.