Kylling & grøntsager i kokosmælk

(4 personer)

Ingredienser:

2 kyllingebryst, uden skind og ben, skåret i strimler på 1½ cm
Olivenolie til stegning
2 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
Saft af ½ usprøjtet citron – og brede strimler skåret af skrællen
1 løg
1 rød peberfrugt
1 courgette
4 stilke bladselleri
400 g gulerødder
2 spsk. karry
1 dåse kokosmælk
Kværnet salt og peber
Ris og mangochutney som tilbehør

Sådan gør du:

Varm olie i en wok og steg kødet gyldent.
Tilsæt hvidløgsfed og citronstrimler, og steg videre.
Tag kødet af efter et par minutter.
Skær alle grønsagerne i tynde strimler.
Steg grøntsagerne, løgene først, i lidt olie ved høj varme, til de er gyldne, et par minutter – og tilsæt karry lidt ad gangen.
Steg videre et par minutter og tilsæt kokosmælk, samt kødet igen.
Kog det hele igennem et par minutter, smag til med citronsaft og lidt salt og peber og servér retten med kogte ris og mangochutney.

Udskriv opskrift