Rabarber med marcipan og sprødt låg

Ingredienser:

500 g rabarber, skåret i stykker på 2-3 cm
Kornene fra 1 vaniljestang
150 g rørsukker til rabarberne + 50 g til dejen
100 g marcipan, groft revet
100 g smør
100 g mel
125 g mandler, hakkede

Sådan gør du:

Bland rabarberstykkerne med vaniljekorn og sukker og lad det stå et par timer.
Fordel rabarberne i et ovnfast fad. Fordel marcipanen over.
Skær smørret i små tern og smuldr det i en skål med mel og sukker.
Bland mandlerne i og drys blandingen over rabarberne.
Sæt fadet i en 200° varm ovn ca. 30 minutter, til dejen er sprød og rabarberne møre. Serveres med vaniljeis.

Udskriv opskrift